Vejledningen præciserer, hvilke drifts- og administrationsudgifter kommuner skal registrere på hovedkonto 5 og 6, hvordan refusion beregnes efter lovgivningen, samt hvordan ØVO- og mentorgrænse påvirker budgetgarantien.
Dokumentet er en vejledning (VEJ nr. 10061 af 24/09/2026) fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kommunernes dokumentation af driftsudgifter til tilbud m.v. Vejledningen fokuserer især på (1) afgrænsningen mellem driftsudgifter til aktiv beskæftigelsesindsats (typisk registreret på hovedkonto 5) og administrationsudgifter (typisk registreret på hovedkonto 6), (2) hvilke udgifter der udløser statslig refusion, (3) hvordan udgifter fordeles og dokumenteres, og (4) hvordan en øvre grænse for udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) samt mentorstøtte påvirker kommunernes opgørelser i forhold til den kommunale budgetgaranti.
Indledningsvist beskrives formålet: at præcisere hvilke udgifter der hører til hovedkonto 5 (driftsudgifter til tilbud som vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte) og hvilke der hører til hovedkonto 6 (administration). Vejledningen gennemgår også regler for statsrefusion for målgrupper omfattet af aktiv beskæftigelsesindsats, sygedagpenge og integrationsloven samt udpeger, hvilke udgifter ikke giver refusion, hvilke der giver refusion, hvilke der er omfattet af ØVO- og mentorgrænsen, og hvordan udgifter afgrænses og dokumenteres.
Der fremhæves ændringer siden den tidligere vejledning, herunder mere fleksible kontaktforløb pr. 1. juli 2026 og en ny ØVO- og mentorgrænse pr. 1. januar 2026, der sætter en øvre grænse for hvilke ØVO- og mentorudgifter der kan medtages i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti. Derudover beskrives tilpasninger i lovhenvisninger samt tilføjelse af udgifter til læse-, skrive- eller regnetest i en positivliste.
I kapitlet om lovgivningen om refusion gennemgås, at administrationsudgifter som udgangspunkt ikke er refusionsberettigende. Vejledningen redegør for refusion af (a) mentorstøtte og (b) driftsudgifter til tilbud m.v. Her nævnes bl.a., at der som udgangspunkt ydes 50 pct. refusion for driftsudgifter til bestemte tilbud (fx efter kapitel 14, partnerskabsaftaler m.v.) for nærmere angivne målgrupper, samt at mentorrefusion er betinget af, at mentoraftalen relaterer sig til personer i jobafklaringsforløb og at refusion bortfalder, når mentoraftalen udløber efter en periode (senest 6 måneder). Vejledningen angiver også, at der ikke er refusion for mentorudgifter til andre ydelsesgrupper eller personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse eller fleksjob.
Vejledningen gennemgår dernæst, at der for nogle målgrupper helt eller delvist ikke ydes refusion for driftsudgifter til vejledning og opkvalificering, med detaljerede eksempler på målgrupper, hvor refusion er undtaget. Endelig beskrives flere andre typer udgifter, der kan udløse 50 pct. refusion, såsom opkvalificering i fleksjobkontekst (kortvarige kurser), arbejdsredskaber og særlige nødvendige udgifter i forbindelse med deltagelse i uddannelse, samt visse befordrings- og transportudgifter.
I integrationsafsnittet gennemgås refusionsregler på integrationsområdet. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes driftsudgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i program efter integrationsloven (under et rådighedsloft), herunder blandt andet arbejdspligt, danskuddannelse (dog med nærmere undtagelser), beskæftigelsesrettede tilbud, og støtte til mentor. Vejledningen beskriver også, hvad der indgår i kommunernes refusionsopgørelse inden for rådighedsloftet, samt at visse udgifter (fx løntilskud) falder udenfor rådighedsloftet og i stedet håndteres via andre finansieringsmekanismer.
I kapitlet om generelle principper for fordeling af udgifter på hovedkonto 5 og 6 fastslås sondringen mellem driftsudgifter til tilbud m.v. (hovedkonto 5) og administrationsudgifter m.v. (hovedkonto 6). Vejledningen fremhæver, at udgifter, der registreres på hovedkonto 5, skal kunne dokumenteres både når de er refusionsberettigende og når de ikke er det. Den angiver også metoder til at udskille administrationsomkostninger fra driftsudgifter i forbindelse med tilbud/projekter: enten ved standardprisberegning (baseret på enhedspriser eller anerkendte standarder eller realistiske gennemsnitstidsbetragtninger) eller ved konkret tidsregistrering. Der gives eksempler på, hvordan beregningen kan udføres, og der lægges vægt på, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet, skriftligt dokumenteret og kunne fremlægges for revisorer.
Dokumentet er målrettet kommuner og kommunale beskæftigelsesenheder, der skal registrere, opgøre og dokumentere udgifter til beskæftigelsesindsatsen korrekt for at sikre korrekt statsrefusion og korrekt håndtering af budgetgarantien. Særligt relevante er fagpersoner i kommunal økonomi/regnskab og sagsbehandling/indsatsplanlægning, der arbejder med refusionsanmeldelser, afgrænsning af drifts- og administrationsudgifter, og som skal kunne håndtere nye regler pr. 1. juli 2026 (kontaktforløb) samt nye grænser pr. 1. januar 2026 (ØVO- og mentorgrænse). Vejledningen har dermed nyhedsværdi for kommuner, der finansierer tilbud som vejledning og opkvalificering og bruger mentorstøtte, samt for kommuner med integrationsindsats, der skal opgøre udgifter inden for rådighedsloft og afgrænse ikke-refusionsberettigende administrations- og sagsbehandlingsudgifter.