INNOX ApS klager over Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses planlagte direkte tildeling af rammeaftale om natbriller uden udbud. Klagenævnet nægter opsættende virkning og behandler i øvrigt påstandene 1-3 før erstatningsdelen.
Dokumentet er en kendelse fra Klagenævnet for Udbud vedrørende INNOX ApS’ klage over Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i en planlagt rammeaftale om natbriller.
Klagenævnets kontekst og den påtænkte aftale
- FMI offentliggjorde en profylaksebekendtgørelse om intention om at indgå en 5-årig rammeaftale (med mulighed for forlængelse) om køb af natbriller.
- Den anslåede værdi blev oplyst til ca. DKK 480 mio. og den maksimale værdi til DKK 680 mio.
- FMI angav, at anskaffelsen vil ske med henvisning til forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 28, nr. 1, litra e, og at der ville ske en udbudsprocedure som “udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse” i bekendtgørelsen.
- Tildelingen er begrundet i, at kontrakten kun kan tildeles én bestemt leverandør på grund af tekniske årsager og beskyttelse af enerettigheder, herunder at Theon-koncernen (via T Industries DK) skulle have designrettigheder til Argus FS-natbrillen, samt at der kræves interoperabilitet med eksisterende udstyr.
Klage, opsættende virkning og behandlingsrækkefølge
- INNOX indgav klage den 10. december 2025 og anmodede om opsættende virkning.
- Klagenævnet fandt den 27. januar 2026, at betingelsen “fumus boni juris” ikke var opfyldt, og besluttede derfor ikke at tillægge klagen opsættende virkning.
- T Industries DK blev orienteret om klagen og havde mulighed for at intervenere. T Industries DK reagerede ikke.
- Klagenævnet udsatte behandlingen af INNOX’ erstatningspåstand (påstand 4), indtil der er taget stilling til påstand 1-3.
INNOX’ påstande
1) Konstatering af overtrædelse: FMI skal konstateres at have handlet i strid med forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 28 samt EU’s grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling ved ulovlig direkte tildeling uden udbud.
2) Uden virkning: Rammeaftalen skal erklæres uden virkning for den del af leverancen, der endnu ikke er udført.
3) Subsidiær økonomisk sanktion: Hvis uden-virkning ikke gives, skal FMI pålægges en økonomisk sanktion.
4) Erstatning: FMI skal anerkende erstatningsansvar for INNOX’ tabte mulighed for at deltage i og konkurrere om kontrakten.
FMI’s og indklagedes standpunkt
- FMI nedlægger samlet påstand om, at klagen ikke tages til følge vedrørende påstand 1-3, og at INNOX frifindes/afvises påstand 4.
Centrale faktiske forhold og tidligere anskaffelser (som fremgår af klagens materiale)
- FMI oplyser behov for ca. 8.600 natbriller i forbindelse med rammeaftalen og begrunder direkte tildeling med kompatibilitet/interoperabilitet og enerettigheder knyttet til Argus FS-natbrillen.
- Der henvises til historik: FMI gennemførte tidligere en rammeaftale (2017) og udvidelser; derudover blev der i 2022 indgået en direkte kontrakt om vedligeholdelse/service (ikke nye/supplerende natbriller).
- I 2025 blev der foretaget en supplerende anskaffelse efter en anden hjemmel, og FMI vurderede senere, at artikel 346 TEUF ikke længere kunne anvendes, fordi forudsætningerne herfor ikke længere var opfyldt.
INNOX’ hovedanbringender (hovedtemaer)
- Dokumentationskravet for undtagelsen efter artikel 28 er ikke opfyldt: INNOX anfører, at FMI ikke har fremlagt tilstrækkelig, konkret og samtidig dokumentation for de tekniske årsager, interoperabilitetskrav, risikobillede/proportionalitet samt markedsundersøgelser.
- Efterrationalisering: INNOX peger på, at centrale begrundelser efter deres opfattelse ikke fremgår af samtidige beslutningsdokumenter, men først materialiseres senere i processkrifter.
- Designrettigheder kan ikke i sig selv erstatte kravene til “objektiv teknisk umulighed”: INNOX anfører, at FMI vælger et bestemt produkt (Argus FS) frem for at beskrive funktionelle krav, og at det ikke er tilstrækkeligt til at begrunde undtagelse.
- “Train as you fight” og militærfaglige skøn fritager ikke FMI fra dokumentationspligten: INNOX gør gældende, at selv om militærfaglige vurderinger respekteres, skal de tekniske grunde dokumenteres.
- “Kropsnært udstyr” som kategori: INNOX bestrider, at FMI’s klassifikation er fagligt/doktrinært forankret og anfører, at den virker konstrueret til klagesagen.
- “Lock-in” (låst leverandørafhængighed) som begrundelse: INNOX anfører, at den manglende konkurrence reelt er skabt gennem FMI’s egne successive direkte tildelinger over tid, og at lock-in derfor ikke kan bruges til at legitimere undtagelsen.
Målgruppe og konsekvenser i praksis
- Primært målgruppe er forsvars- og sikkerhedsrelaterede leverandører og virksomheder, der kan blive berørt af direkte tildelinger eller rammeaftaler efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet.
- Dokumentet signalerer, at Klagenævnet i denne sag ikke accepterer uden videre anmodninger om opsættende virkning, når “fumus boni juris” ikke er godtgjort.
- Samtidig viser sagens anbringender og sagsbehandling, at udbud/undtagelser ved direkte tildeling i forsvarssektoren kan afhænge af, om ordregiver kan dokumentere tekniske årsager og undtagelsesbetingelser konkret og på beslutningstidspunktet, samt at efterfølgende forklaringer kan blive anfægtet.