Prysmian klager over Energinets tildelingsbeslutninger for tre kabel-lots og hævder, at vinderbud var unormalt lave uden korrekt undersøgelse efter artikel 84. Klagenævnet vurderer opsættende virkning, men klagerne er senere tilbagekaldt.
Dokumentet er en kendelse fra Klagenævnet for Udbud vedrørende tre sammenbehandlede klagesager (26/06156, 26/06158 og 26/06160). Klagerne vedrører en udbudsprocedure, hvor Energinet har udbudt med forhandling og forudgående indkaldelse af tilbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet (2014/25/EU) om levering af kabler og tilhørende arbejde til projekterne Nyt Elnet Aarhus-Aabenraa (NEA) og Nyt Elnet Sydsjælland, Lolland og Falster (SLF02).
Udbuddet og de omhandlede delaftaler
- Lot 1 – NEA og Lot 2 – NEA er anslået til hver 42.550.000 EUR.
- Lot 3 – SLF02 er anslået til 28.200.000 EUR.
- Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet med vægte: pris 55%, teknisk løsning 15%, program/organisation/bemanding 20% og kontraktvilkår 10%.
- Energinet besluttede den 26. maj 2026 at indgå kontrakter: Lot 1 og Lot 3 med LS Cable & System Ltd., og Lot 2 med Taihan Cable & Solution Co., Ltd.
Klagenes kerne (Prysmian)
Klagenes primære klagepunkt er, at Energinet angiveligt har tilsidesat reglerne om håndtering af unormalt lave tilbud (artikel 84) samt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed.
1) Påstande om manglende undersøgelse ved unormalt lave vindertilbud
- Prysmian hævder, at vinderleverandørernes tilbud objektivt fremstod unormalt lave.
- Prysmian gør gældende, at Energinet derfor var forpligtet til at kræve og vurdere forklaringer efter artikel 84, før tildeling.
- Argumentationen bygger på, at prisforskellene mellem Prysmian og vinderne var markante samtidig med, at vinderne efter Prysmians opfattelse fik næsten samme eller samme høje kvalitative vurdering.
2) Subsidiær påstand om utilstrækkelig og mangelfuld dokumentation/ materiel vurdering
- Hvis Energinet havde indhentet forklaringer efter artikel 84, hævder Prysmian, at undersøgelsen og den materielle vurdering ikke var tilstrækkelig eller behørigt dokumenteret.
- Prysmian fremhæver, at Energinets notifikation og det materiale, der var tilgængeligt, ikke efterlod dem mulighed for at efterprøve, hvilke spørgsmål der blev stillet, hvilke forklaringer der blev givet, og hvordan forklaringerne konkret blev vurderet i forhold til bl.a. realiserbarhed, realistiske forudsætninger, bæredygtighed og relevante miljø-, sociale- og arbejdsretlige forpligtelser samt spørgsmålet om statsstøtte.
3) Påstand om annullation af tildelingsbeslutningerne
- Prysmian kræver annullation af Energinets tildelingsbeslutning for hver lot: henholdsvis Lot 1, Lot 2 og Lot 3.
Energinets svar
- Energinet protesterer mod, at der er grundlag for opsættende virkning og mod, at klagerne tages til følge.
- Energinet anfører overordnet, at ligebehandling og gennemsigtighed ikke indebærer en generel undersøgelsespligt, men at en undersøgelsespligt efter artikel 84 først udløses, når et tilbud vurderes at være unormalt lavt.
- Energinet argumenterer for, at de vindende tilbud efter deres vurdering ikke forekom unormalt lave.
- Energinet fremhæver endvidere, at den estimerede værdi i udbudsbekendtgørelsen svarer til Energinets budget, som er fastlagt på baggrund af historiske anskaffelser, markedsdialog, fremskrivninger og reguleringer. Energinet gør gældende, at priserne i udbuddet derfor lå inden for, hvad der kunne forventes, og at der ikke var “mistænkeligt lave” priser.
Klagenævnets vurdering om opsættende virkning og senere tilbagekaldelse
- Kendelsen vedrører, om klagerne skal tillægges opsættende virkning, altså om Energinets videre skridt skal standses, mens klagesagen behandles.
- Klagenævnet anvender tre betingelser: (1) at klagen umiddelbart har noget på sig (“fumus boni juris”), (2) uopsættelighed (alvorligt og uopretteligt tab), og (3) en interesseafvejning til fordel for klageren.
- Dokumentet beskriver klagenævnets tilgang til vurderingen af “fumus boni juris”, herunder at påstandene knytter sig til artikel 84 og tildelingsgrundlaget.
- Det afgørende for dokumentets retsstilling er dog, at klagerne efterfølgende blev tilbagekaldt. Det betyder, at delkendelsen bliver klagenævnets endelige afgørelse i sagen.