Protection Group Denmark (PGD) klagede over, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) direkte tildelte rammeaftaler til Galvion. Klagenævnet traf først afgørelse om opsættende virkning, men klagen blev efterfølgende tilbagekaldt, så kendelsen er endelig.
Dokumentet er en kendelse fra Klagenævnet for Udbud vedrørende en klage over FMI’s direkte tildeling af to rammeaftaler til Galvion Inc. Klagenævnet modtog klagen 4. juni 2026, og klagen vedrørte anskaffelse af dels ballistiske og ikke-ballistiske hjelme, dels service og reservedele.
Klagenævnet behandlede først et spørgsmål om opsættende virkning. Det vil sige, om klagen skulle have den virkning, at FMI’s beslutning ikke kan gennemføres, mens sagen verserer. FMI protesterede mod opsættende virkning. Klagenævnet traf afgørelse om opsættende virkning på et foreløbigt grundlag baseret på det materiale, der forelå på det tidspunkt.
Klagens indhold (PGD’s påstande) handlede overordnet om, at FMI angiveligt havde anvendt reglerne om direkte tildeling uden forudgående udbud i strid med ligebehandling og gennemsigtighed samt forsvars- og sikkerhedsdirektivets undtagelsesbestemmelser. PGD gjorde bl.a. gældende, at betingelserne for direkte tildeling efter:
- artikel 28, stk. 1, litra e (tekniske grunde/enerettigheder) ikke var opfyldt,
- og/eller artikel 28, stk. 3, litra a (supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør) ikke var opfyldt,
- og at rammeaftalernes varighed (angiveligt længere end det, PGD mente var muligt inden for rammerne af de påberåbte undtagelser) ikke var lovlig.
Sagens baggrund i hovedtræk
- FMI havde i 2019 udbudt og indgået rammeaftaler om hjelme (7 år) og om service/reservedele (14 år), hvor Galvion fik tildelt aftalerne.
- Rammeaftalerne er tidsmæssigt forbundet med udløb i 2027 (hjelme) og 2034 (service/reservedele). Den maksimale værdi fra aftalerne blev angiveligt udtømt som følge af behov.
- I 2024 offentliggjorde FMI en markedshøring/forhåndsmeddelelse (RFI) om ballistiske hjelme.
- FMI foretog i 2025 supplerende anskaffelser, knyttet til trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, herunder vurderingerne “Udsyn 2024” og “Udsyn 2025” om øget trusselbillede fra Rusland og hybride angreb.
FMI’s beslutning/grundlag (det FMI påtænkte og begrundede)
- FMI offentliggjorde i maj 2026 en profylaksebekendtgørelse om intention om direkte at indgå to nye rammeaftaler med Galvion.
- FMI angav, at tildelingen skulle ske uden udbud, bl.a. fordi hjelme skulle passe til en eksisterende beholdning og et eksisterende hjelmsikkerhedssystem, og fordi der var hensyn til enerettigheder/patenter og tekniske forhold, samt at det var en supplerende vareanskaffelse fra den oprindelige leverandør.
- FMI beskrev, at “sikkerhedshjelmsystemet” ikke kun består af skallen, men også cover og komponenter/tilbehør, hvor Galvion leverer mange dele, samt at der ifølge FMI er interoperabilitets- og systemansvarshensyn.
- FMI fremhævede endvidere hastende karakter begrundet i udtømning af eksisterende rammeaftaler og ændret sikkerhedspolitisk situation.
PGD’s centrale kritik
- PGD hævdede, at der findes alternativer og at kravene ikke er så specifikke, at undtagelserne for direkte tildeling kan anvendes snævert.
- PGD anfægtede især manglen på detaljer om det tekniske behov i den offentliggjorte bekendtgørelse og mente ikke, at FMI havde dokumenteret, at det reelt ikke var muligt at konkurrenceudsætte.
- PGD gjorde også indsigelse mod varighederne, som efter PGD’s opfattelse overskrider det, undtagelserne tillader.
FMI’s svar
- FMI fastholdt, at betingelserne for direkte tildeling efter artikel 28, stk. 1, litra e, og artikel 28, stk. 3, litra a var opfyldt.
- FMI understregede, at spørgsmålet ikke alene er om der findes ballistiske hjelme på markedet, men om der findes et praktisk anvendeligt alternativ til det allerede indførte M/20-hjelmsikkerhedssystem under “train as you fight”-krav.
- FMI fremførte, at mindre forskelle i hjelmsystemets komponenter kan have stor betydning i kamp, og at et leverandørskifte ville kunne skabe uacceptabel risiko og medføre bortfald af systemansvar/garanti samt teknisk uforenelighed og store vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.
- FMI begrundede også hasten med udtømning af eksisterende aftaler og trusselsudviklingen.
Dokumentets konklusion/afgørelsesstatus
- Selve klagesagen fik efterfølgende klagen tilbagekaldt.
- Derfor er Klagenævnets delkendelse om opsættende virkning også den endelige afgørelse i sagen.
Målgruppe og praktiske konsekvenser
- Målgruppen er primært leverandører til den forsvars- og sikkerhedsmæssige udbudssektor, især virksomheder der kan levere militært udstyr (herunder hjelme og tilhørende komponenter/service) og som ønsker at vurdere, hvornår direkte tildeling kan anvendes.
- For ordregivere er dokumentet relevant som en illustration af, at undtagelser fra udbudspligt (direkte tildeling) typisk mødes med krav om snæver fortolkning og dokumentation af både tekniske/eneretlige forhold og betingelserne for supplerende leveringer, samt konsekvenserne af at aftalerne har længere varighed. Samtidig viser dokumentet betydningen af den midlertidige proces om opsættende virkning ved klage, selv om klagen senere kan blive trukket tilbage.