En kommune videregav ved en fejl følsomme helbreds- og økonomiske oplysninger under en aktindsigt til en privatperson. Højesteret fandt brud på databeskyttelsesforordningen og gav godtgørelse til den ene, men ikke den anden.
Dokumentet er en dom fra Højesteret (BS-44501/2025-HJR) af 24. august 2026 om godtgørelse som følge af, at en kommune uberettiget videregav oplysninger i forbindelse med en aktindsigtsanmodning.
Sagens forløb og hovedspørgsmål
- I april 2019 behandlede kommunen en aktindsigtsanmodning.
- En kommunal medarbejder videregav ved en fejl helbredsmæssige oplysninger om Appellant 1 samt økonomiske oplysninger om Appellant 2.
- Oplysningerne blev videregivet til Appellant 2’s tidligere ægtefælle, Vidne 1, som Appellant 1 og Appellant 2 befandt sig i et modsætningsforhold til.
- Sagens centrale spørgsmål var, om kommunen skulle betale godtgørelse til Appellant 1 og Appellant 2 som følge af den uberettigede videregivelse.
Højesterets vurdering
1) Ansvar og klar fejl
- Højesteret udtalte, at kommunens videregivelse af oplysningerne til Vidne 1 måtte anses for ansvarspådragende.
- Videregivelsen blev vurderet som en klar fejl, fordi oplysningerne blev delt i strid med databeskyttelsesforordningen.
2) Godtgørelse til Appellant 1 (helbredsoplysninger)
- Højesteret fandt, at det var godtgjort, at Appellant 1 havde lidt en skade som følge af overtrædelsen.
- Der blev lagt vægt på, at der var tale om meget følsomme og private oplysninger.
- Oplysningerne angik en alvorlig psykisk lidelse.
- Oplysningerne blev videregivet til en privatperson (Vidne 1), som Appellant 1 befandt sig i et modsætningsforhold til.
- Højesteret vurderede, at videregivelsen efter sin karakter var egnet til at påvirke Appellant 1’s selv- og æresfølelse.
3) Ikke godtgjort skade for Appellant 2 (øvrige oplysninger)
- Højesteret fandt derimod ikke, at det var godtgjort, at Appellant 2 havde lidt en skade.
- Der blev lagt vægt på, at en oplysning om, at Appellant 2 er gift med en person med psykisk lidelse, ikke kunne anses for at være egnet til at påvirke hans selv- og æresfølelse eller påvirke ham negativt.
- Det samme gjaldt for en oplysning om hans månedlige rådighedsbeløb.
4) Krænkelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 8)
- Højesteret fastslog, at kommunens videregivelse krænkede Appellant 1 og Appellant 2’s rettigheder efter artikel 8.
- Dommen angår således både databeskyttelsesretlige konsekvenser og menneskeretlige beskyttelseshensyn vedrørende privatliv.
5) Resultat og beløb
- Appellant 1 fik tilkendt godtgørelse på 30.000 kr.
- Der blev ikke tilkendt godtgørelse til Appellant 2.
- Landsretten var nået til et delvist andet resultat, men Højesterets afgørelse ændrede udfaldet for godtgørelse.
Målgruppe og praktiske konsekvenser
- Offentlige myndigheder (herunder kommuner) og deres medarbejdere, især i forbindelse med aktindsigt, hvor udlevering/videregivelse af oplysninger kan indebære risiko for databeskyttelsesbrud.
- Virksomheder og andre organisationer, der håndterer personoplysninger under sagsbehandling, fordi dommen tydeliggør, at klar fejl og deling af følsomme oplysninger kan udløse ansvar og godtgørelse.
- Personkredse, hvis helbredsoplysninger eller andre følsomme personoplysninger bliver videregivet til relevante modtagere, hvor videregivelsen kan påvirke selv- og æresfølelse (sådanne oplysninger tillægges særlig betydning).
- Personkredse, hvor den videregivne oplysning ikke vurderes at være egnet til at påvirke negativt, kan få afslag på godtgørelse, selv om der foreligger brud på databeskyttelsesregler og/eller menneskeretlige rettigheder.