Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om, at ministeriets afslag på optagelse på et indfødsretslovforslag manglede skriftlig begrundelse og dermed tilsidesatte statsborgerretskonventionens artikel 11. Ministeriet skal oplyse afslagets begrundelse i en femårsperiode. Artikel 8/14-klager afvises.
Dokumentet er en dom fra Østre Landsret af 17. juli 2026 i en ankesag mellem en tidligere sagsøger og Udlændinge- og Integrationsministeriet om et afslag (27. oktober 2021) på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Sagen behandles som spørgsmål om, hvorvidt afslaget udgjorde et indgreb i rettigheder efter internationale konventioner, og om ministeriet kan/skal give oplysninger om baggrunden for afslaget.
Sagens centrale faktuelle grundlag og forløb
- Ministeriet gav den pågældende afslag på at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse (med navns nævnelse).
- Afslaget var ikke ledsaget af en begrundelse for, hvorfor hun ikke blev optaget, herunder hvorfor hun var udelukket fra optagelse i fem år.
- Der blev i sagen gjort gældende, at afslagets manglende begrundelse og mulige sikkerhedsmæssige forhold (under henvisning til regler om sikkerhed) havde betydning for hendes retstilling.
Påstande og retlige hovedspørgsmål
1) Begrundelse efter statsborgerretskonventionens artikel 11
- Landsretten tiltrådte, at artikel 11 indebærer en begrundelsespligt i forbindelse med afslag på indfødsret.
- Da ministeriets afgørelse om afslag ikke indeholdt en begrundelse, fandt landsretten, at begrundelseskravet var tilsidesat.
- Landsretten gav derfor medhold i forhold til den del af byrettens dom, der omhandlede artikel 11.
2) Ministeriets pligt til at oplyse hvorfor hun ikke kan blive dansk statsborger i fem år
- Sagen angik, om ministeriet skulle give oplysninger om baggrunden for, at hun ikke kunne optages på lovforslaget i fem år fra afslagsdatoen.
- Landsretten (med stemmeflertal) fandt, at påstanden havde klarhed og var egnet til domsprøvelse.
- Ministeriet blev derfor pålagt at oplyse begrundelsen inden for de rammer, som Højesteret har fastlagt.
- Hvis afslaget var begrundet i en sikkerhedsvurdering efter den relevante bestemmelse i indfødsretscirkulæret, skulle ministeriet i det mindste oplyse, at der var tale om en sådan sikkerhedsvurdering.
- En voterende ønskede afvisning, men flertallet gav medhold.
3) Menneskerettigheder: artikel 8 og artikel 14 (jf. artikel 8) og artikel 13 (jf. artikel 8)
- Landsretten afviste den påstand, der angik krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 13 samt artikel 14 (jf. artikel 8), og en del af begrundelsen knytter sig til, at der skulle tages højde for, at ministeriet efter dommen skulle oplyse begrundelsen.
- Flertallet vurderede, at grundlaget for en effektiv retlig vurdering ville blive væsentligt ændret, når ministeriet opfyldte pligten til at oplyse baggrunden.
- Der var uenighed: En voterende mente konkret, at de beskrevne konsekvenser af afslaget ikke var tilstrækkelige til at statuere en krænkelse af artikel 8/14, og at der i øvrigt var adgang til effektive retsmidler.
- Samlet resultat: Påstand 3 blev afvist.
Resultat (hvad landsretten kom frem til)
- Påstand 3: afvist.
- Påstand 1: byrettens dom stadfæstet, således at ministeriet skal anerkende, at afslaget i strid med statsborgerretskonventionens artikel 11 manglede den krævede begrundelse.
- Påstand 2: ministeriet skal inden 14 dage oplyse, hvorfor hun ikke kan optages på lovforslag i fem år fra den 27. oktober 2021.
- Sagsomkostninger: ministeriet betaler 71.750 kr. til den tidligere sagsøger for begge instanser.
Målgruppe og praktiske konsekvenser
- Dokumentet er relevant for udlændinge, der søger dansk indfødsret ved optagelse på navngivne lovforslag (naturalisation via årlige indfødsretslove), og som får afslag uden begrundelse.
- Det er især relevant for ansøgere, hvor afslaget eventuelt kan være knyttet til sikkerhedsmæssige vurderinger, fordi landsretten pålægger ministeriet i det mindste at oplyse, om der er tale om en sikkerhedsvurdering.
- For juridiske rådgivere og organisationer, der arbejder med menneskerettigheder og udlændingeret, viser dommen, at manglende skriftlig begrundelse i forbindelse med afslag kan give ret til domstolsprøvelse og til, at staten leverer oplysninger om baggrunden inden for nærmere fastsatte rammer.
- Dommen har også betydning for strategien i sager om menneskerettighedskrænkelser, idet landsrettens flertal afviste en påstand, hvor den retlige vurdering kunne ændres, efter at ministeriet skulle oplyse baggrunden for afslaget.