Dokumentet gengiver den gældende bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fastlægger formål, sagsbehandlingspligter, borgerrettigheder, frister, handlekommune, refusion og oplysningspligt.
Dokumentet er en lovbekendtgørelse, der samler reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den angiver lovens formål og indeholder en række hovedregler om kommuners og statslige myndigheders sagsbehandling samt om, hvilken kommune der har ansvar for at yde hjælp og afholde udgifter.
Centrale indholdselementer (grupperet):
- Lovens formål og anvendelsesområde: Loven skal sikre borgernes rettigheder og indflydelse, understreger kommunalbestyrelsens ansvar, krav om tidlig helhedsorienteret hjælp, forebyggelse af at arbejde opgives pga. behov for hjælp samt fastlæggelse af struktur og grundprincipper for administration af sociale sager. Loven regulerer, hvordan kommunen og statslige myndigheder (Familieretshuset og Ankestyrelsen) behandler sager.
- Borgerens rettigheder i sagsbehandlingen: Kommunen skal behandle sager hurtigt og fastsætte og offentliggøre frister for afgørelse. Hvis fristen ikke overholdes, skal borgeren skriftligt informeres om forventet afgørelsestidspunkt. Borgeren skal have mulighed for at medvirke i sin egen sag. Kommunen skal vurdere alle muligheder for hjælp, herunder rådgivning og vejledning, og være opmærksom på, om hjælp kan søges via anden myndighed/lovgivning.
- Særlige regler om udsættelser og akut bolig-/familiesituation: Kommunen skal straks behandle spørgsmål om hjælp ved underretninger fra fogedret eller boligorganisation, hvis udsættelse vedrører borgere, og der er børn/unge i husstanden eller der er oplysninger, der sandsynliggør behov for hjælp. Kommunen skal i visse tilfælde træffe afgørelse senest 14 dage efter underretningen, og afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen. Kommunen skal også hurtigst muligt kontakte borgeren, hvis den ikke skal behandle spørgsmålet om hjælp.
- Helhedsorienteret og langsigtet planlægning: Hvis hjælp skal gives i længere tid, skal kommunen tidligt tilstræbe en samlet vurdering af borgerens situation og langsigtede behov. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal der ske en vurdering (med undtagelser for bestemte kontakt- og opfølgningsforløb).
- Erhvervsrettede foranstaltninger: Når en erhvervsrettet foranstaltning nærmer sig ophør, skal kommunen senest 2 uger før tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis der besluttes nye foranstaltninger, skal de iværksættes tæt på ophøret.
- Handlekommune (ansvar for hjælp) og mellemkommunal refusion: Dokumentet fastlægger regler om, hvilken kommune der er handlekommune, herunder særlige regler for personer under 18 år, børn og ufødte, anbragte børn samt situationer hvor den relevante borger opholder sig uden for handlekommunen. Der er også regler om midlertidig handlekommune ved uenighed mellem kommuner, samt Ankestyrelsens mulighed for at afgøre tvister. Endvidere beskriver dokumentet, hvornår en kommune kan få refusion fra en tidligere handlekommune (eller andre) for udgifter til forskellige typer hjælp og ophold, herunder konkrete kategorier af botilbud, institutioner og anbringelser samt beregningsprincipper for udgifter og frister for at rejse refusionskrav.
- Kommunalt samarbejde/overladelse af forpligtelser: Socialministeren kan efter ansøgning tillade, at forpligtelsen til at yde hjælp overlades til en anden kommune som led i en fælles social vagtordning.
- Oplysningspligt og sagsoplysning: Myndigheden har ansvar for, at sager er tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse. Myndigheden kan anmode ansøgere/modtagere om at medvirke til at fremskaffe nødvendige oplysninger og kan i visse tilfælde anmode om lægeundersøgelse/indlæggelse. Modtagere har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Myndigheden kan – med eller uden samtykke afhængigt af situationen – indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger og andre relevante aktører. Oplysninger kan omfatte også fortrolige/private forhold og helbredsoplysninger, og der kan indhentes dokumentation som journaler m.v. I visse tilfælde kan der ske kontrolindhentning via samkøring og sammenstilling af data fra it-systemer. Kommunen kan ligeledes indhente økonomiske oplysninger fra pengeinstitutter uden borgerens samtykke.
Bemærkning om ændringsstatus i bekendtgørelsen: Dokumentet forklarer, at visse ændringer ikke er indarbejdet, fordi de efterfølgende er ophævet.
Målgruppe og praktisk betydning:
- Primær målgruppe er kommunale sagsbehandlere og ledelser på det sociale område samt andre myndigheder, der behandler sociale sager, fordi dokumentet fastlægger konkrete pligter: frister, krav til sagsoplysning, borgerinddragelse, samt hvilke regler der gælder for handlekommune og refusion.
- Sekundært er målgruppen borgere, der søger eller modtager social hjælp, fordi dokumentet udstikker borgerrettigheder som hurtig sagsbehandling, offentliggjorte frister, mulighed for at medvirke, krav om langsigtet helhedsvurdering og regler om håndtering af akutte situationer (fx udsættelser med børn/unge).
- Målgruppen omfatter også retssubjekter og interessenter i kommunalt samarbejde (kommuner imellem), fordi reglerne påvirker ansvarsplacering og økonomisk opgør via mellemkommunal refusion.