Dokumentet giver vejledning til politiets sagsbehandling efter tilholdsloven: hvornår tilhold, strakstilhold, opholdsforbud, elektronisk kontrol og bortvisning kan iværksættes, samt krav til høring, hastighed, forkyndelse, registrering og klage.
Dokumentet er en Rigsadvokatmeddelelse med retningslinjer til politiet om anvendelse og sagsbehandling efter tilholdsloven. Det fokuserer på, hvordan sager om fredskrænkelse, forfølgelse og chikane (herunder stalking) skal startes, vurderes og gennemføres, samt hvilke proceskrav myndighederne skal iagttage.
Centrale emner og instrukser grupperes som følger:
1) Betingelser og beslutningsgrundlag for foranstaltninger
- Tilhold (inkl. strakstilhold), opholdsforbud, bortvisning og elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud kan besluttes, når den foranstaltningen skal beskytte, anmoder, eller når almene hensyn kræver det.
- Politiet kan også tage initiativ af egen drift, særligt når der er risiko for mere alvorlige overgreb, herunder vold/voldtægt og risiko for overgreb mod børn.
- I sager om æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter skal politiet overveje særlig adressebeskyttelse i CPR-registret (registrering uden fast bopæl), også når den truede er et barn.
2) Stalking og samspil med strafforfølgning
- Dokumentet redegør for stalking-begrebet og ændringer i regelgrundlaget, herunder at stalking efter straffeloven (med virkning fra 1. januar 2022) kan medføre strafferetlig forfølgning uden krav om, at der forinden har været et tilhold.
- Tilholdsordningen kan anvendes parallelt med strafforfølgning efter straffelovens § 242, og et tilhold træder ikke i stedet for straf, hvis der er grundlag for en straffesag.
3) Vejledning, formaning og (u)egnethed af mindelig løsning
- Politiet skal vejlede om reglerne, når der er anledning til det, og skal som udgangspunkt søge en mindelig løsning via vejledning, dialog og henstillinger, hvis konflikten vurderes egnet hertil.
- Der beskrives tilfælde, hvor mindelig løsning ikke er passende, f.eks. ved vold eller når der er et klart beskyttelsesbehov, herunder ved stalking efter straffelovens § 242.
- Politiet kan give en formaning som en uformel advarsel til den indklagede. Formaning har ikke selvstændige retsvirkninger og kan ikke sanktioneres, men kan indgå i grundlaget for senere afgørelser.
- Formaning/afslag er omfattet af almindelige forvaltningsretlige krav om begrundelse og klagevejledning, hvis afgørelsen meddeles skriftligt, og politiet skal gøre forurettede opmærksom på muligheden for skriftlig begrundelse ved mundtlig meddelelse.
- Politiet skal også vejlede om konfliktråd, dog kun når parterne samtykker, og om forebyggende tiltag som bevis-sikring, herunder mulighed for overfaldsalarm.
4) Efterforskning, bevis og sagsoplysning
- Dokumentet beskriver, at politiet under efterforskning kan fremskaffe bevis ved edition og teleoplysninger efter retsplejelovens regler.
- Det fremhæves, at dette forudsætter, at der er tale om gentagne krænkelser eller en enkelt krænkelse af en sådan grovhed, at krænkelsen i sig selv kan give grundlag for tilhold.
5) Krav til sagsbehandlingen (forvaltningsretlige proceskrav)
- Afgørelser om (straks)tilhold, opholdsforbud, elektronisk kontrol og bortvisning er forvaltningsretlige afgørelser. Derfor gælder krav om partshøring, aktindsigt, skriftlighed, begrundelse og klagevejledning.
- Manglende overholdelse kan i visse tilfælde føre til ugyldighed.
- Partshøringen kan ske telefonisk, og den er ikke det samme som en politiafhøring af en mistænkt/sigtet, men kan kombineres.
- Ved strakstilhold skærpes kravene: politiet skal som udgangspunkt overveje mundtlig partshøring, begrænse partshøringen til relevante forhold for mistanken og fremtidig risiko, og give den pågældende mulighed for at udtale sig om interessen i kontakten.
- Sagsbehandlingstid: sager om anmodning om tilhold bør typisk afsluttes inden for 30-60 dage afhængigt af karakter og omfang. I særligt grove tilfælde lægges vægt på hurtig partshøring og vurdering af om forholdet kan være stalking.
- Ved strakstilhold skal der, så vidt muligt, træffes endelig afgørelse om tilhold eller tilbagekaldelse inden 60 dage, med mulighed for forlængelse ved særlige forhold uden for politiets kontrol.
- Forkyndelse: afgørelser skal forkyndes, og afgørelsen får virkning fra forkyndelsestidspunktet. Ved opholdsforbud, elektronisk kontrol og bortvisning skal den forkyndte også vejledes om retten til at kræve domstolsprøvelse.
- Der redegøres for registrering i relevante systemer og for indberetningspligt til Kriminalregistret ved flere typer foranstaltninger.
6) Opfølgning, underretning og koordinering med andre myndigheder
- Politiet skal underrette kommunen senest samtidig med bortvisning og sende oplysninger og dokumenter.
- Politiet skal desuden vurdere, om sociale myndigheder bør orienteres om strakstilhold/tilhold/opholdsforbud og elektronisk kontrol for at sikre tidlig, socialt orienteret bistand.
7) Forberedelse og kompetence samt klage- og påtaleregler
- Afgørelser skal som udgangspunkt træffes af en jurist, men politikredsen kan efter konkret vurdering delegere afgørelser om (straks)tilhold til en polititjenestemand, dog underlagt løbende kvalitets- og legalitetskontrol.
- Klage: klager over politidirektørens afgørelser (herunder fra 1. juli 2025 elektronisk kontrol) skal indgives til statsadvokaten senest fire uger efter meddelelse om afgørelsen; fristen kan i visse tilfælde forlænges, hvis overskridelsen er undskyldelig.
- Der beskrives også domstolsadgang for visse afgørelsestyper efter forkyndelse, herunder frist på 14 dage.
- Påtale: i sager om overtrædelse af strakstilhold/tilhold/opholdsforbud/bortvisning sker påtale som udgangspunkt efter begæring fra forurettede, medmindre almene hensyn kræver det. For overtrædelse af elektronisk kontrol og visse forskrifter gælder offentlig påtale.
Målgruppen er primært politiets medarbejdere og ledelse, herunder jurister og sagsbehandlere i politikredse, samt aktører der skal understøtte den praktiske håndtering af tilholdssager (fx ved registrering, forkyndelse, høring og koordinering med kommunen/sociale myndigheder). Dokumentet har især relevans for sager om partnervold, stalking og samlivs-/æresrelaterede konflikter, hvor der kan være behov for hurtige beskyttelsesforanstaltninger og parallel strafforfølgning.