Dokumentet gennemgår politiets og anklagemyndighedens pligter og tjekpunkter i sager mod psykisk afvigende kriminelle, især før mentalundersøgelse og ved varetægts- samt foranstaltningsforløb.
Dokumentet er en vejledende rigsadvokatmeddelelse om sagsbehandling i straffesager mod personer, der vurderes psykisk afvigende eller omfattet af relevante helbreds-/mentalretarderingsforhold. Den fokuserer på en praktisk tjekliste over, hvilke sagsbehandlingsskridt og akter der skal håndteres tidligt, samt hvordan politiet og anklagemyndigheden skal koordinere forløbet frem mod mentalundersøgelse og eventuelle domme/foranstaltninger.
Væsentlige hovedtemaer i dokumentet:
1) Forberedelse før tiltalerejsning og hovedforhandling (særlige trin)
- Mulighed for forsvarerbeskikkelse på efterforskningsstadiet: Politiet skal overveje at begære forsvarerbeskikkelse, også når det ikke er obligatorisk, og sigtede skal vejledes om retten til at begære forsvarer.
- Kontaktperson ved afhøring: I afhøringer skal politiet spørge sigtede om der findes en pårørende/bekendt, der kan fungere som kontaktperson i forhold til mentalundersøgelse. Politiet indhenter samtykke til kontakt og videregiver oplysning om tidspunkt og sted, og anklageren sender kontaktoplysninger til den retspsykiatriske afdeling/klinik.
- Mentalundersøgelse: Dokumentet angiver, hvornår mentalundersøgelse kan foretages ambulant eller under indlæggelse, og hvornår der kræves kendelse (bl.a. hvis sigtede ikke samtykker, eller hvis sigtede er varetægtsfængslet/skal undersøges under indlæggelse).
- Akter der skal følge anmodning om mentalundersøgelse: bl.a. sagsmateriale, mappe med personlige oplysninger, straffeattest, CPR-udskrift, samtykkeerklæring til indhentelse af personoplysninger fra andre myndigheder, oplysninger om evt. kontaktperson.
- Registrering i POLSAS: Ved anmodning og modtagelse skal der ske registrering i systemet.
- Mulige yderligere skridt: forelæggelse for Retslægerådet (hvis relevant), beskikkelse af bistandsværge og underretning om retsmøder, forelæggelse af påstande om foranstaltning/forvaring for regional statsadvokat, samt særskilte udtalelser når tilsyn efter dom involverer Danmarks Fængsler.
- Kriminalitet i relation til foranstaltning: Der omtales også særlige forhold ved kriminalitet begået under en igangværende foranstaltning og kriminalitet før foranstaltningsdom.
2) Sagsbehandling umiddelbart efter dom/kendelse
- Forelæggelse af dom for regional statsadvokat og fremsendelse af dom til relevante instanser (kommuner/region/hospital/afdeling til fuldbyrdelse).
- Håndtering af varetægtsfængsling efter dom og udvisningssituationen (domme skal også sendes til relevante udlændingemyndigheder ved udvisning).
- Løbende opfølgning og indbringelse: regional statsadvokat skal bl.a. årligt indhente erklæringer om behov for opretholdelse af foranstaltning og løbende vurdere forvaringssager. Der er også krav om tidsmæssig rettidig indbringelse af forlængelser og om anklagemyndighedens egen drift i forhold til ændring/ophævelse uden længstetid.
- Praktisk fuldbyrdelseshåndtering: når foranstaltninger som indlæggelse/anbringelse ophører, skal politikredsen/regional statsadvokat underrette Politiets Administrative Center med henblik på opkrævning af straffesagsomkostninger.
3) Politiets efterforskning og sagsbehandling før/under varetægtsforløb
- Afhøring af mentalt afvigende: der findes ikke særlige afhøringsregler, men dokumentet fastlægger processuelle hensyn (fx må afhøring til politirapport normalt ikke ske uden forsvarerens stillingtagen/tilstedeværelse, med undtagelse for uopsættelige efterforskningsskridt).
- Varetægtsfængsling i surrogat og anbringelser: Dokumentet beskriver betingelser for surrogat med samtykke (retsplejelovens § 765), herunder mulighed for ophold i egnet hjem/institution eller psykiatrisk/afvænningsbehandling.
- Begrænsninger i surrogat: dokumentet omtaler analog anvendelse af regler om besøgs- og brevkontrol og peger på praktiske vanskeligheder for institutioner (fx kontrol med besøg og mobiltelefon), hvorfor anklagemyndigheden skal være opmærksom på, om formålet forspildes.
- Særlige forhold ved flugt- og befrielsestruede personer: anklagemyndigheden skal være særligt opmærksom ved overførsel til surrogat, og der beskrives midler til psykiatrisk udredning inden beslutning om arrest vs. surrogat (særlige psykiatriske udredningspladser).
- Tilbageførsel fra surrogat: hvis en retspsykiatrisk afdeling vurderer, at der ikke er behandlingsbehov, skal tilbageførsel fremmes hurtigst muligt (ikke afvente fristforlængelse) og der skal sikres kontakt mellem sundhedspersonale og anklagemyndighed.
- Sikkerhedsvurderinger og informationsudveksling: politiet udarbejder sikkerhedsvurdering før grundlovsforhør for surrogatanbragte; anklagemyndigheden skal af egen drift underrette og videregive relevante oplysninger til politiet og Danmarks Fængsler ved ændringer i perioden fra anholdelse til indsættelse.
- Anbringelse i anstalt/hospital efter retsplejelovens § 777: dokumentet gennemgår krav om samtykke (anklagemyndighed, institution og arrestant) og undtagelser, samt at kollusionsfare/øjemed kan gøre overførsel uegnet.
- Håndtering af udgang og ledsaget udgang: der omtales begrænsninger og betingelser for udgang i institutioner.
- Konkrete institutionstyper nævnes: fx Sikringsafdelingen (Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjælland) og Kofoedsminde som sikret afdeling for mentalt retarderede.
- Alternativer når der er tvivl om pladsmulighed på psykiatrisk afdeling: dokumentet beskriver muligheden for at nedlægge påstand om surrogat, når plads haves, og proportionalitetsvurderinger ved manglende surrogatmulighed.
4) Hvornår mentalundersøgelse skal iværksættes (kerneafsnit)
- Udgangspunkt: mentalundersøgelse iværksættes, når det findes at være af betydning for sagens afgørelse.
- Vurderingen er konkret og bygger bl.a. på personlige oplysninger, tidligere psykiatriske forhold, tidligere sager samt indtryk af den sigtede på gerningstidspunktet og adfærd under afhøringer/varetægtsfængsling.
- Dokumentet opstiller flere typetilfælde hvor mentalundersøgelse typisk er indiceret, bl.a. ved tidligere psykiatrisk behandling eller tegn på sindssyge/mental retardering, ved bestemte alvorlige forbrydelsestyper (fx drab/grov voldtægt/grovere seksualforbrydelser over for børn), og når forvaringsbetingelserne kan være opfyldt.
- Der er også tilfælde hvor mentalundersøgelse normalt ikke skal iværksættes, fx når der kun er spørgsmål om bøde, eller når tidligere mentalundersøgelser/tilknytning til foranstaltning/psykiatrisk behandling gør en ny undersøgelse unødigt.
- Dokumentet nævner desuden procesalternativer til fuld mentalundersøgelse, fx at indhente udtalelse fra behandlingssted eller forelægge sagen for relevant institution ved eksisterende/forudgående behandlingsforløb.
Målgruppe og konsekvenser i praksis:
- Primær målgruppe er politiet og anklagemyndigheden (herunder regional statsadvokat og politiets håndtering af sager i efterforsknings- og varetægtsfasen) samt de medarbejdere, der arbejder med mentalundersøgelser og fuldbyrdelse af foranstaltninger.
- Dokumentet er relevant for sager, hvor der kan være behov for forsvarerbeskikkelse tidligt, korrekt afhøringsprocedure ved mental afvigelse, og hurtig/korrekt beslutning om mentalundersøgelse (inkl. krav om kendelse).
- Det er især rettet mod behandling af personer, der kan være omfattet af straffelovens § 16 (sindssyg/mentalt retarderet) eller § 69, samt sager hvor alvorlige forbrydelser og/eller forvaringsspørgsmål gør mental vurdering særlig vigtig.
- For institutioner og samarbejdspartnere (retspsykiatriske afdelinger/klinikker, hospitaler, Danmarks Fængsler og relevante enheder) har dokumentet afledte krav til koordination og informationsudveksling, så sikkerhedsvurdering, kontaktpersonordning og fuldbyrdelsesforløb kan fungere korrekt.