Bekendtgørelsen fastlægger regler for ledningsejeres indberetning til Ledningsejerregistret, graveaktørers forespørgsler, udleveringskrav til ledningsdata, koordinering af gravearbejde samt gebyrer, datalagring og sanktioner.
Dokumentet er en bekendtgørelse om Ledningsejerregistret, der beskriver reglerne for hele kæden fra indberetning af ledningsdata til udlevering til gravearbejde, koordinering mellem aktører, håndtering af graveskader, og hvordan data opbevares og udstilles. Indholdet er struktureret i kapitler med især følgende fokusområder:
1) Indberetningspligt til Ledningsejerregistret (kapitel 1)
- Ledningsejere omfattet af LER-loven skal indberette og løbende ajourføre oplysninger til Ledningsejerregistret.
- Hvis en ledningsejer udelukkende ejer visse ledninger (omfattet af § 6 i LER-loven), kan vedkommende ansøge Klimadatastyrelsen om, at nødvendige oplysninger kan udleveres direkte til en graveaktør hurtigt (senest 5 hverdage efter graveforespørgslen), eller indgå aftale om påvisning.
- Ledninger ejet af forsvaret og ledninger på ejendomme, som forsvaret har rådighed over, er som udgangspunkt undtaget fra indberetningspligten.
- Forsvarsministeren og i andre tilfælde relevante myndigheder (Rigspolitichefen/regioner) kan af hensyn til offentlig beskyttelse påbyde undladelse af indberetning eller påbyde sletning af oplysninger; alternativt kan myndighederne anmode Klimadatastyrelsen om sletning.
- Små brugerdrevne antenneanlæg med maksimalt 100 slutbrugere er undtaget.
- Der fastsættes hvilke oplysninger der skal indberettes (navn/CVR, adresse/kontakt, interesseområde og forsyningens art).
- Indberetning skal ske i registret via digital selvbetjening og med eID; indberetning kan ske enten af ledningsejeren selv eller via en registreret tjenesteyder.
2) Graveaktørers forespørgsel og grænser for brug (kapitel 2)
- Graveaktører skal forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret før gravearbejde, medmindre de er omfattet af undtagelser i LER-loven.
- Ledningsoplysninger skal være indhentet inden arbejdet påbegyndes, gravearbejdet skal tilrettelægges efter oplysningerne, oplysningerne skal kunne findes på graveområdet, og der må kun graves inden for det forespurgte område.
- Hvis der ikke modtages alle oplysninger inden frister, skal graveaktøren kontakte ledningsejer.
- Forespørgsler kan foretages til ethvert lovligt formål, men der beskrives eksempler på ulovlige formål, bl.a. kriminalitet, chikanering og konkurrence-/kortlægningsformål med opbygning af registre over ledningsnet.
- Klimadatastyrelsen fastsætter tekniske grænser for geografi og omfang pr. forespørgsel.
- Graveaktører registrerer oplysninger ved forespørgslen (identifikation, kontakt, fakturamodtagelse, type af gravearbejde, geografisk udstrækning, planlagt start/slut).
- Hvis uopsættelige reparationsarbejder ikke kan afvente fuld forespørgsel, gives særlige krav om orientering/efterfølgende forespørgsel hurtigst muligt.
- Der fastsættes elektronisk sagsgang for forespørgsler, eID-krav samt gebyrstruktur (pris pr. 2 påbegyndt m og årlig maksimum, kvartalsvis betaling, rykkergebyr ved for sen betaling, regulering af gebyrordningen og digital fakturering).
- Der gives mulighed for vederlagsfri gensendelse af en forespørgsel inden for et halvt år, hvis betingelserne er opfyldt.
- Graveaktører med tidligere oparbejdet gæld kan i visse tilfælde blive pålagt at betale forud, før nye oplysninger udleveres.
3) Udlevering af ledningsoplysninger (kapitel 3 og 4)
- Ledningsejere skal udlevere de nødvendige oplysninger via webservice inden for fristerne i LER-loven; hvis ledningsejerens system er nede, udleveres når systemet igen fungerer.
- Modtagelse anses for at ske, når forespørgslen gøres tilgængelig for ledningsejeren via webservicen.
- Udleverede oplysninger anses for kommet frem, når de er stillet til rådighed for graveaktøren i registret.
- Der stilles krav til datakvalitet og standarder: ledningsoplysninger skal kunne bruges umiddelbart ved gravearbejdet og udveksles i bestemte GML-standarder og registrerede datamodel-krav.
- Minimumsindholdet grupperes som:
- Placering (horisontale og vertikale koordinater, med angivelse for midterlinje og overkant; mulighed for ukendte vertikale koordinater i visse anlægssituationer og regler for ældre anlæg før bestemte datoer)
- Forsyningsart
- Etableringstidspunkt (mindst årstal; mulighed for at angive ukendt år, samt skelnen for færdigetablering før/efter en given dato)
- Driftsstatus (under etablering, i drift, permanent ude af drift; mulighed for ukendt for visse ældre anlæg)
- Fareklasse (ikke farlig, farlig, meget farlig) og definitioner/eksempler for hvornår ledninger anses som farlige/mest farlige
- Nøjagtighedsklasse (afvigelsesintervaller for horisontal og vertikal; mulighed for ukendt for visse ældre anlæg)
- Dimensioner (udvendig diameter i mm eller udvendig højde/bredde ved ikke-cirkulære ledninger; tracé-bredde; mulighed for ukendt for visse under etablering eller ældre anlæg)
- Komponentoplysninger (type samt placering efter de samme koordinatprincipper)
- Der gives særlige regler for, hvordan ledningsejer kan angive visse oplysninger som ukendte i tilfælde hvor data udleveres på vegne af en ledningsejer, der ikke er omfattet af lovens indberetningspligt.
- Tilladte udvekslingsformater til nødvendige oplysninger fremgår (bl.a. PDF/JPEG/TIFF/DOC/DOCX), mens andre formater udtrykkeligt ikke anses som en del af de nødvendige ledningsoplysninger.
4) Koordinering og samføring (kapitel 5)
- Ledningsejerregistrets koordinationsfunktion skal understøtte den pligtige koordinering ved gravearbejde efter relevante regler for veje.
- Annoncer om gravearbejde skal indeholde bl.a. georefereret placering og type, involveret fysisk infrastruktur, forventede tidspunkter og varighed, projektforelæggelse (hvis relevant) samt kontaktpunkt.
- Ved annoncer og graveforespørgsler kan relevante aktører få notifikationer; der kræves også projektbeskrivelse ved annoncer.
- Den der planlægger grave/anlægsarbejde, kan foretage graveforespørgsel om overlap for at identificere andre igangværende planlagte gravearbejder, og kan anmode relevante aktører om koordinering ved overlap.
- Der dannes kvittering som dokumentation for oprettelse af annonce/forespørgsel.
- Samføring: Ledningsejere har pligt til inden 10 arbejdsdage at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til eksisterende passive fysiske infrastrukturer med henblik på samføring; fristen kan forlænges i begrundede tilfælde. Begrebet samføring forklares som udnyttelse af en anden ledningsejers føringsrør til egne ledninger uden at gøre den pågældende ledningsejer til en del af eget aktive ledningsnet.
- Ledningsejere kan registrere interesseområde for føringsrør og kontaktoplysninger, og både graveaktører og ledningsejere kan undersøge, om der findes føringsrør i et område.
5) Indberetning af graveskader (kapitel 6)
- Ledningsejere skal mindst årligt indberette oplysninger om graveskader fra det foregående kalenderår.
- Indberetningen for hver skade skal mindst indeholde forsyningsart, skadevolder, hvor og hvornår skaden skete, og årsagen; skadens omfang kan angives.
- Indberetning skal være foretaget senest udgangen af februar året efter.
- Klimadatastyrelsen kan bruge data til statistik og vejledninger og til at identificere årsager; indberetningerne kan ikke bruges til at fastlægge ansvar.
6) Opbevaring, anvendelse, sletning og udstilling af data (kapitel 7 og 8)
- Ledningsejerregistrets logning af brugernes aktiviteter bruges til sporbarhed og til at håndtere tvister, brugerbetaling og uhensigtsmæssig aktivitet samt til statistikker og gebyrberegninger.
- Oplysninger om graveforespørgsler og udleverede ledningsoplysninger opbevares i 10 år efter graveperiodens ophør.
- Graveforespørgsler udstilles på hjemmeside/webservice i 10 år efter graveperiodens ophør; efter 3 år pseudonymiseres automatisk.
- Privatpersoner kan anmode om pseudonymisering af kontaktoplysninger i udstillede graveforespørgsler.
- Hvis der konstateres uhensigtsmæssige aktiviteter, kan registret kontakte brugeren, begrænse adgang eller lukke adgang.
- Ved tvist mellem ledningsejer og graveaktør om en graveskade kan begge få adgang til de udleverede oplysninger og gemte logningsdata via henvendelse til registret.
7) Klage, straf og ikrafttræden (kapitel 9-11)
- Afgørelser truffet af Ledningsejerregistret efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for ministeren.
- Overtrædelser kan straffes med bøde: bl.a. manglende registrering/ajourføring som ledningsejer, manglende forespørgsel før gravearbejde, manglende udlevering af oplysninger og manglende efterkommelse af påbud.
- Der fastsættes selskabsansvar for juridiske personer efter straffelovens regler.
- Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2026, og der er en kort overgangsordning frem til 1. januar 2027 for angivelse af nøjagtighedsklasse.
- Tidligere bekendtgørelser om Ledningsejerregistret ophæves, og dokumentet angiver hvilke.
Dokumentet udgør dermed en samlet og detaljeret regulering af pligter, processer og datastandarder i Ledningsejerregistret samt de centrale rettigheder og begrænsninger for, hvem der kan forespørge, til hvad forespørgsler må bruges, og hvordan oplysninger leveres, koordineres og kontrolleres.