Sagen angår, om der kan gives tilladelse til omgørelse af Sagsøgers skatteansættelser for 2016 og 2017 efter skatteforvaltningslovens § 50. Retten behandler bl.a. samspillet med genoptagelsesregler og de materielle betingelser.
Dokumentet er en dom fra Retten i Grønland (afsagt 17. september 2026) i en skattesag, hvor Sagsøger anmoder om omgørelse af hans indkomst- og skatteansættelser for 2016 og 2017 efter § 50 i landstingslov om skatter. Sagen omhandler især (1) om adgang til omgørelse afhænger af, at skatteansættelsen samtidig kan genoptages efter genoptagelsesreglerne, og (2) om de fem materielle betingelser for omgørelse i § 50 er opfyldt.
Baggrund og forløb:
- Sagsøger og hans søn stiftede i 2015 selskabet Virksomhed ApS, der drev fiskeri. Sagsøger ejede 40% og sønnen 60% og var direktør.
- Skattestyrelsen vurderede i 2019, at fiskerilicensen i perioden 1. januar 2016 til 5. maj 2017 tilhørte Sagsøger, og derfor skulle indtægten beskattes hos ham personligt.
- Samtidig fik Sagsøger afslag på at få fradrag for udgifter, som selskabet havde afholdt til drift af et fiskefartøj (Skib), som Sagsøger tidligere havde overdraget til selskabet.
- Skatterådet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i 2020, og begrundede bl.a., at indhandlingsindkomsten var beskattet hos Sagsøger som rette indkomstmodtager, og at udgifter/fradrag ikke kunne flyttes på den ønskede måde.
- Sagsøger indbragte afgørelsen for domstolene, og en senere omgørelsesanmodning blev sendt i 2022 på baggrund af § 50.
Omgørelsesanmodningen og afslagene:
- En revisor ansøgte 31. oktober 2022 om omgørelse med det formål at flytte afholdte udgifter fra selskabet til Sagsøger personligt.
- Subsidiært blev der i december 2022 anmodet om fradragsret for konkrete udgiftsposter via oplysninger om hævninger mv.
- Skattestyrelsen afviste/afslå 30. januar 2023. Begrundelsen var primært, at genoptagelsesfristerne ikke var overholdt for 2016 (og at ekstraordinær genoptagelse ikke kunne anvendes), samt at forudsætningerne i omgørelsesreglerne ikke var opfyldt, herunder at den berørte selskabsregnskabsperiode ikke kunne genoptages pga. forældelse.
- Skatterådet fastholdt afslaget i 19. marts 2024. Sekretariatet udtalte bl.a., at fristreglerne i praksis bliver en hindring, og at betingelserne for omgørelse ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, herunder at Sagsøger skulle godtgøre betingelserne og indhente tilslutning fra de berørte.
Mødeforklaringer og nye oplysninger:
- Sagsøger forklarede, at han mente, licensen tilhørte ham, men at selskabet i praksis administrerede driften og betalingen af udgifterne, og at han først senere fandt ud af muligheden for omgørelse.
- I 2026 blev der afgivet en ledelseserklæring om, at omgørelsen (hvis tilladt) kan gennemføres internt mellem Sagsøger og selskabet uden at ændre leverandøraftaler eller udstede nye fakturaer.
- Der blev holdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor selskabet enstemmigt tilkendegav indforståelse med omgørelsen og erklærede, at det ikke havde indvendinger mod at selskabets skatteansættelser reguleres som følge af tilladelse.
Parternes synspunkter (særligt Sagsøgers):
- Sagsøger argumenterede for, at adgang til omgørelse efter § 50 ikke i sig selv kræver, at skatteansættelsen også kan genoptages efter §§ 47-48.
- Argumentet var bl.a., at § 50 udtrykkeligt opregner fem betingelser, som ikke omfatter genoptagelsesfrister, og at omgørelse og genoptagelse er forskellige retsinstrumenter med forskellige funktioner.
- Sagsøger gjorde samtidig gældende, at hvis genoptagelsesreglerne alligevel skulle få betydning, var betingelserne for 2017 efter deres opfattelse opfyldt, og for 2016 var de afskærende tidsfrister efter deres synspunkt ikke til hinder, fordi sagsforløbet var verserende ved domstolene ved anmodningstidspunktet.
Retten havde herefter til opgave at vurdere både samspillet mellem genoptagelse og omgørelse samt, om de fem materielle betingelser for omgørelse er opfyldt, og om hjemvisning kan ske til Skattestyrelsen for 2016 og/eller 2017.