Erhvervsankenævnet stadfæster Finanstilsynets delvise afslag på aktindsigt. Oplysninger i tre dokumenter undtages efter offentlighedsloven, da de vedrører bankens strategi, markedsføring og interne processer med nærliggende risiko for økonomisk skade.
Dokumentet er en kendelse fra Erhvervsankenævnet, hvor nævnet behandler en klage over Finanstilsynets afgørelse om delvist afslag på aktindsigt.
1) Sagens fokus og indhold
- Klager (AA, en statslig organisation) anmodede den 30. juni 2025 Finanstilsynet om aktindsigt i materiale fra Finanstilsynets undersøgelse af udvalgte pengeinstitutters information og rådgivning i forbindelse med konvertering af realkreditlån. Anmodningen blev senere afgrænset til bl.a. [bank 1].
- Finanstilsynet gav delvist aktindsigt og udleverede aktliste samt bestemte dokumenter i deres helhed, men undtog oplysninger i tre konkrete dokumentnumre (1781282, 1781283 og 1781284).
- Undtagelsen skete med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 2, fordi oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering vedrører tekniske indretninger, fremgangsmåder og drifts- eller forretningsforhold, særligt bankens interne processer, salgsmål og markedsføringsrelaterede tiltag. Finanstilsynet vurderede, at offentliggørelse ville kunne udnyttes af konkurrenter og dermed påføre banken økonomisk skade.
2) Klagepunkter (AA’s synspunkter)
- AA mente, at oplysningerne var af væsentlig offentlig interesse og relevante for vurderingen af god skik og forbrugerbeskyttelse, herunder bankens salgsmål og den proaktive oplysningsaktivitet over for kunder.
- AA gjorde gældende, at Finanstilsynet havde undtaget for bredt (bl.a. med henvisning til “blanket”-synspunkter om undtagelser), og at der burde ske udlevering af faktiske oplysninger (som salgsmål, målgrupper og omfang) og eventuelt ekstraheres, hvis oplysningerne var omfattet af sagens faktiske grundlag.
- AA påpegede også forhold ved partshøringen, herunder at klager fik kort høringsfrist i den senere partshøringsrunde.
- AA argumenterede for meroffentlighed, så flere oplysninger burde udleveres, selv hvis de indgik i interne dokumenter.
3) Finanstilsynets retlige vurdering
- Finanstilsynet lagde til grund, at offentlighedslovens § 30, nr. 2 indebærer, at der skal vurderes to led: (1) om oplysningerne vedrører drifts- eller forretningsforhold mv., og (2) om udlevering må antages at indebære en nærliggende risiko for økonomisk skade.
- Finanstilsynet indhentede udtalelse fra [bank 1] for at belyse risikoen for økonomisk skade ved udlevering.
- Finanstilsynet vurderede, at de undtagne oplysninger gav et konkret indblik i bankens forretningsmæssige strategi og markedsføringstiltag og dermed kunne svække bankens konkurrencemæssige position.
- Finanstilsynet afviste, at der var grundlag for ekstrahering efter offentlighedslovens § 28, når oplysninger er undtaget efter § 30, nr. 2.
4) Erhvervsankenævnets afgørelse
- Erhvervsankenævnet tiltrådte, at klager ikke kan anses som part, og at sagen behandles efter offentlighedsloven.
- Nævnet fandt, at de konkrete oplysninger i dokument 1781282, 1781283 og 1781284 kan undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne giver konkret indblik i [bank 1]s strategi og markedsføringstiltag, og at der er nærliggende risiko for økonomisk skade i form af forringet konkurrenceevne.
- Nævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for yderligere aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, fordi hensynet til virksomheden og risikoen for økonomisk skade vægter højere end klagers og offentlighedens interesse.
- Vedrørende den korte høringsfrist bemærkede nævnet, at selv hvis klager havde fået en længere frist, kunne det ikke antages at have ført til et andet resultat.
- Konklusion: Erhvervsankenævnet stadfæstede Finanstilsynets delvise afslag.
Samlet set fastslår kendelsen, at oplysninger om interne salgsmål, målgrupper og markedsføringstiltag kan undtages fra aktindsigt, når betingelserne i offentlighedslovens § 30, nr. 2 er opfyldt, og når nærliggende risiko for økonomisk skade er vurderet konkret.