Vejledningen forklarer Arbejdstilsynets fortolkning af regler om psykisk arbejdsmiljø. Den fokuserer især på arbejdsgivers pligter, risikovurdering og forebyggelse samt særlige temaer som tidspres, uklare krav, mobning og vold.
Dokumentet er en AT-vejledning om psykisk arbejdsmiljø, der gælder fra 15. december 2025 og er opdateret 21. oktober 2026. Vejledningen har til formål at oplyse om fortolkning af udvalgte arbejdsmiljøregler på det psykiske område og beskriver Arbejdstilsynets administrative praksis, herunder hvordan der foretages konkrete vurderinger i forhold til reglerne.
Indholdsmæssigt gennemgår vejledningen primært følgende hovedområder (med fokus på definitioner, forebyggelse, vurdering og krav til planlægning):
1) Afgrænsning og anvendelsesramme
- Psykisk arbejdsmiljø forstås som psykosociale påvirkninger, der opstår via arbejdets indhold og udførelse, organisering, rammer og sociale relationer.
- Vejledningen gennemgår ikke alle regler på området, men de dele hvor der vurderes at være behov for forklaring af fortolkning eller praksis.
- Arbejdstilsynets primære reaktionsområde knytter sig til særlige emner i bekendtgørelsens kapitel 3, især: stor arbejdsmængde og tidspres, uklare og modstridende krav, høje følelsesmæssige krav i arbejde med mennesker, krænkende handlinger (mobning og seksuel chikane), arbejdsrelateret vold i arbejdet samt arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
- Arbejdstilsynet træffer ikke afgørelser, når problemerne alene direkte udspringer af ledelsens overordnede beslutninger, forhold uden for virksomheden eller samspil mellem ledelse og medarbejdere, medmindre der er tale om krænkende handlinger (mobning og seksuel chikane).
- Vejledningen understreger, at andre fremgangsmåder end de beskrevne kan være lovlige, afhængigt af en konkret vurdering.
2) Mål og centrale pligter i det psykiske arbejdsmiljøarbejde
- Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres, så påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige både enkeltvis og samlet, og både på kort og lang sigt.
- Der skal løbende afdækkes, hvilke påvirkninger der findes i virksomheden, og risikoen skal vurderes i forhold til, om den er effektivt forebygget.
- Arbejdstilsynets praksis lægger vægt på balancen mellem forekomsten af psykiske påvirkninger og de forebyggende tiltag, herunder om tiltagene er relevante, tilstrækkelige og virker i praksis (fx om ansatte kender til og faktisk anvender tiltagene).
- Forebyggelse skal ske under hensyntagen til generelle forebyggelsesprincipper.
3) Definitioner af psykiske påvirkninger og forebyggelse
- Vejledningen definerer påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø som psykosociale påvirkninger, der opstår i forbindelse med bl.a. planlægning og tilrettelæggelse, organisatoriske forhold, arbejdets indhold/krav, måden arbejdet udføres på samt sociale relationer.
- Begrebet omfatter både positive og negative påvirkninger vurderet ud fra betydning for sikkerhed og sundhed.
- Eksempler på positive påvirkninger kan være passende krav, klar opgave- og rollefordeling, indflydelse på eget arbejde, anerkendelse, støtte, tillidsfulde relationer og muligheder for at bruge/udvikle kompetencer.
- Eksempler på negative påvirkninger kan være lave krav, stor arbejdsmængde og tidspres, høje krav til koncentration/opmærksomhed, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, vold, natarbejde, manglende mening og jobusikkerhed.
- Forebyggende tiltag forstås både som målrettede tiltag og som den måde arbejdet organiseres og udføres i praksis.
- Først skal negative påvirkninger forsøges undgået; hvis det ikke kan lade sig gøre, skal de afdækkes, vurderes og forebygges ved tiltag rettet mod årsagerne i arbejdet.
- Forebyggelsen skal bl.a. tage udgangspunkt i, at arbejdet skal tilpasses mennesket, planlægges i et helhedsperspektiv og prioriterer organisatoriske tiltag frem for individuelle rettet mod den enkeltes adfærd.
- Ansatte skal have tilstrækkelig oplæring og instruktion, så de forstår risici og ved, hvordan arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
4) Særligt følsomme risikogrupper
- Gravide og ammende samt andre særlige følsomme grupper (fx unge og ansatte med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse) skal beskyttes mod risici, der er særligt alvorlige for dem.
- Vejledningen nævner, at risikobilledet kan være særligt relevant ved udsættelse for vold og at gravide kan være særligt følsomme i den forbindelse.
5) Krav til oplæring og instruktion
- Arbejdsgiveren skal sikre tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion til hver enkelt ansat uanset ansættelsens karakter og varighed.
- Oplæring og instruktion skal især gives ved ansættelse, forflyttelse, ændring af arbejdsopgaver, indførelse/ændring af arbejdsudstyr, ny teknologi og tekniske hjælpemidler.
- Oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen i arbejdet, herunder nye risici, og gentages regelmæssigt ved behov.
6) Indretning af arbejdsstedet
- Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både enkeltvis og samlet vurdering.
- Vejledningen giver eksempler på, hvordan fysiske rammer kan påvirke risici ved bl.a. arbejdsrelateret vold, høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres (fx afskærmning, mulighed for flugt ved voldsepisoder, afskærmede rum til svære samtaler og forhold der reducerer generende støj).
7) Fokuskapitel: Stor arbejdsmængde og tidspres
Dokumentet går konkret ind i kapitel om stor arbejdsmængde og tidspres, hvor der bl.a. fremgår:
- Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.
- Der skal løbende afdækkes, om der er stor arbejdsmængde og tidspres, og om risikoen er effektivt forebygget.
- Definitionen af stor arbejdsmængde og tidspres handler om ubalance mellem arbejdsopgaver og den tid, der er til rådighed, så arbejdet udføres intensivt (højt tempo, uden pauser til restitution eller hasteprægede opgaver) eller i mange timer, som kan påvirke restitution.
- “Intensivt” omfatter både fysisk og mentalt intensivt arbejde, fx højt tempo, stramme tidsfrister, mange samtidige opgaver, eller arbejde med høj koncentration og nærvær.
- “Mange timer” omfatter bl.a. hyppige lange arbejdsdage, stort overarbejde og arbejde uden for sædvanlig eller aftalt arbejdstid.
- “Restitution” forstås som genopbygning af kræfter både fysisk og mentalt, herunder pauser og hvileperioder i arbejdet og mellem arbejdsdage.
- Ved vurdering af om risikoen er effektivt forebygget lægges der vægt på forholdet mellem omfang, karakter og forebyggende tiltag. Der skal også vurderes, om andre påvirkninger (fx fysisk støj eller andre psykiske faktorer) forværrer risikoen.
- Vejledningen angiver, at risikoen ikke anses for effektivt forebygget i situationer, hvor ansatte i længere perioder arbejder så intensivt, at der ikke er tilstrækkelig restitution; hvor ansatte arbejder så mange timer over længere tid, at restitution mellem arbejdsdagene ikke er tilstrækkelig; eller hvor der er risiko for arbejdsulykker i kombination med utilstrækkelig restitution/for højt arbejdstempo.
Målgruppen for dokumentet
Dokumentet henvender sig primært til arbejdsgivere, fordi arbejdsgiveren har den centrale pligt til at sikre, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Derudover er arbejdsledere, arbejdsmiljøorganisationen og andre medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø, relevante målgrupper. Reglerne om psykisk arbejdsmiljø gælder for alle ansatte uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, herunder eksempelvis projektansatte, vikarer, elever og andre med løsere tilknytning til virksomheden, samt arbejdsledere som også omfattes af “ansatte”-begrebet.