Retten i Randers vurderer, at betingelserne for adoption uden biologiske forældres samtykke er opfyldt. Barnets tilknytning til plejefamilien vurderes at være afgørende for stabilitet og barnets bedste.
Dokumentet er en dom fra Retten i Randers af 5. februar 2026 i en sag om adoption uden samtykke. Ankestyrelsen havde den 22. april 2025 truffet afgørelse om, at plejemor og plejefar kunne adoptere barnet med hjemmel i adoptionslovens § 9.
Parterne anmodede herefter om domstolsprøvelse. Den biologiske mor og den biologiske far nedlagde påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse skulle ophæves. Ankestyrelsens repræsentant påstod, at afgørelsen skulle opretholdes, og plejeforældrene støttede op om Ankestyrelsens afgørelse. Barnet havde ikke selvstændige påstande i sagen.
Væsentlige temaer og vurderinger i sagen er især:
- Barnets tilknytning: Retten lægger til grund, at tilknytningsundersøgelsen fra september 2024 vurderer, at barnet vil tage skade ved at bryde tilknytningen til plejefamilien. Barnet vurderes at have plejefamilien som primær familie og tryg base, og barnets behov vurderes at kræve stabilitet og kontinuitet.
- Relation til biologiske forældre: Undersøgelser og sagsoplysninger beskriver, at barnet ikke har et følelsesmæssigt tilhørsforhold til den biologiske mor og far i en grad, der forventes at ændre sig. Samværet beskrives som begrænset og præget af udfordringer.
- Anbringelsesgrundlag: Retten inddrager, at barnet har været anbragt i plejefamilien siden meget tidligt i livet, og at der tidligere er stadfæstet anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Der vurderes fortsat at være risiko for alvorlig skade ved tilbageførsel pga. utilstrækkelig omsorg.
- Barnets trivsel og hverdagsfunktion: Barnet beskrives som i alderssvarende udvikling, trivselsmæssigt velfungerende og deltagende i skole og fritidsaktiviteter.
- Søskende: Der peges på, at eventuelle søskenderelationer ikke vurderes at udgøre en hindring for adoption.
- Overholdelse af menneskerettigheder: Ankestyrelsen havde vurderet, at afgørelsen ikke er i strid med retten til familieliv og privatliv.
Retten havde også fokus på, at der er behandlet i lukkede døre, og at der har været drøftelser om barnets holdning, henset til barnets alder og modenhed.
Domskonklusionen fremgår af dokumentet: Retten i Randers afsiger dom om, at barnet fortsat skal være anbragt uden for hjemmet, og der fastsættes, at genbehandlingsfristen for eventuelle videre skridt er 2 år fra endelig dom. Selve sagen angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke, og dokumentet gengiver den samlede begrundelsesramme for, hvorfor adoption efter rettens/instansens vurdering kan gennemføres under de foreliggende omstændigheder.