Retten i Nykøbing Falster behandler klage over Ankestyrelsens beslutning om at frigive et barn til adoption uden samtykke. Dommen ophæver ikke afgørelsen, da mor vurderes varigt ude af stand til omsorg.
Dokumentet er en dom fra Retten i Nykøbing Falster af 30. januar 2026 i en sag om adoption uden forældres samtykke.
Baggrund og fokus
- Ankestyrelsen traf den 21. oktober 2025 afgørelse om at frigive et barn (født i 2025) til adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler.
- Sagen handler især om, hvorvidt barnet kan adopteres uden morens samtykke, og om betingelserne er opfyldt, herunder om det er sandsynliggjort, at moderen varigt ikke kan varetage omsorgen.
Parternes påstande
- Biologisk mor klagede til retten og nedlagde påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse skulle ophæves.
- Ankestyrelsen nedlagde påstand om, at afgørelsen skulle opretholdes.
- Biologisk far tilsluttede sig Ankestyrelsens påstand.
- Barnets advokat tilsluttede sig også Ankestyrelsens påstand.
Ankestyrelsens begrundelse (som retten bygger videre på)
- Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var sandsynliggjort, at moderen varigt ville være ude af stand til at varetage den nødvendige omsorg.
- Vurderingen byggede især på en forældrekompetenceundersøgelse (22. maj 2025), hvor moderen blev beskrevet som havende omfattende kognitive vanskeligheder og emotionel/mentalistisk funktionsnedsættelse.
- Moderen blev samtidig beskrevet som emotionelt ustabil med sværheder i impuls-/dømmekraft og samarbejde omkring egne vanskeligheder.
- Der blev også lagt vægt på psykiatriske indlæggelser på grund af alvorlige psykiske symptomer som selvmordstanker, hallucinationer og selvskade.
- Ankestyrelsen vurderede, at behandlingsmæssige tiltag ikke kunne forventes at forbedre funktionsniveauet i en grad, der gjorde moderen i stand til at varetage barnets udviklingsbehov.
- Der var desuden tidligere forsøgt støttende tiltag før fødsel, herunder babysimulatorforløb, hvor der ikke blev opnået tilstrækkelig behovsdækning.
Yderligere forhold der indgik
- Forhold ved barnet blev fremhævet som positiv udvikling og god kontakt-/interaktionsprofil i beskrivelserne.
- Der blev henvist til tidligere beslutninger om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og til, at byretten havde stadfæstet anbringelsen med en genbehandlingsfrist.
- Biologisk far blev tillagt betydning for, at han havde samtykket til bortadoption.
- Adoptionsspørgsmålet blev vurderet i lyset af hensynet til barnets bedste og stabilitet/kontinuitet.
Dommens konsekvens
- Retten tiltrådte Ankestyrelsens standpunkt og opretholdt afgørelsen om, at barnet frigives til adoption uden moderen samtykke.
Målgruppe og praksisbetydning
- Dokumentet er primært relevant for familieretlige aktører og parter i sager om adoption uden samtykke, især hvor barnet allerede er anbragt uden for hjemmet.
- Praktisk betydning har det for biologiske forældre, der ikke samtykker til adoption, og for myndigheder/advokater, der vurderer, om betingelserne om varig forældreevne-nedsættelse og hensynet til barnets bedste er opfyldt.
- Den centrale interessepunkt er, at retten lægger vægt på omfattende og varige funktionstab hos moderen, dokumentation fra forældrekompetenceundersøgelser samt tidligere forsøg på støttetiltag, og at vurderingen ikke ændres af forældres uenighed, hvis betingelserne i loven anses for tilstede.