Østre Landsret stadfæstede familierettens afgørelse om, at moren har bopælen for tre fælles børn, og at morens samvær vil være som fastsat. Farens klage om ændret bopæl blev ikke taget til følge.
Dokumentet er en dom fra Østre Landsret (30. september 2026) i en sag om bopæl og samværsordning for tre fælles børn (Barn 1, Barn 2 og Barn 3). Sagen er anket fra Familieretten i Næstved, som den 8. maj 2026 afsagde dom i første instans.
1) Det centrale i dokumentet
- Parternes påstande:
- Mor ønsker stadfæstelse af, at børnene fortsat har bopæl hos hende, og at samvær fastsættes som Familieretten har bestemt (uanset hvem der bliver samværsforælder).
- Far nedlægger principalt påstand om stadfæstelse.
- Subsidiært, hvis landsretten måtte give moren bopælen, ønsker far en nærmere samværsordning med løbende samvær og ferie-/helligdage i et detaljeret mønster.
- Sagens oplysninger og forklaringer:
- Mor forklarer, at hendes helbredsmæssige forhold er forbedret efter behandlingsforløb, og at hun ikke mener, at hendes helbred påvirker børnenes trivsel. Hun beskriver flytning fra By 1 til By 3 og opbygning af netværk i nærmiljøet. Hun mener, at problemerne med samværene skyldes børnenes utryghed ved faren og konflikter omkring gennemførelsen af samværet.
- Mor anfører, at hun har haft vanskeligt ved at få samværene til at fungere efter familierettens dom, herunder at hun flere gange har været nødvendig ved opstart/afvikling. Hun fremhæver børnenes trivsel hos hende, deres hverdag, fritidsaktiviteter og undervisningsform (onlineskole for de to ældste), samt at hun ikke har arbejdet og dermed kan skabe rammer i hverdagen.
- Far forklarer, at samværet med Barn 3 efter familierettens dom er forløbet fint, mens samværene med Barn 1 og Barn 2 har været problematiske. Han peger blandt andet på, at overleveringer trækker ud fra mors side, at aftaler og planlægning vanskeliggøres, og at børnene påvirkes negativt via fortællinger eller holdninger rettet mod ham. Han fremhæver også bekymring for, at børnene i perioden ved By 3 har været afskåret fra socialt samvær og udvikling.
- Far udtrykker, at han er bekymret for børnenes loyalitetskonflikt og ønsker, at børnene får mere normal hverdagsstruktur, herunder fysisk skole og aktiviteter. Han oplyser også, at han har været i dialog med kommunen for at sikre en tryg tilbagevenden.
- Bevis-/sagsmateriale:
- Der er blandt andet fremlagt udtalelser fra behandlingscenter, farens notater, fotos fra gennemførte samvær og udtalelser fra børnene (via relevante kilder).
2) Landsrettens begrundelse og resultat
- Landsretten finder sagen tilstrækkeligt oplyst og vurderer, at der ikke er behov for en børnesagkyndig undersøgelse.
- Landsretten er enig i familierettens resultat om:
- at børnene skal have bopæl hos moren,
- og at omfanget af morens samvær ligger fast som fastsat i familierettens afgørelse.
- Landsretten lægger vægt på, hvad der vurderes bedst for børnene efter relevante regler.
- Landsretten fremhæver især, at faren efter en samlet vurdering anses for klart bedst til at sikre et godt forældresamarbejde og god kontakt til den anden forælder, hvilket tillægges stor betydning for børnenes trivsel.
- Landsretten inddrager desuden oplysninger om parternes personlige forhold og ressourcer samt de udfordringer, der har været med samvær for de to ældste børn.
- Oplysninger om forløbet og omstændighederne omkring og efter den flytning, som mor gennemførte fra By 1 til By 3, indgår også.
- Landsretten vurderer, at hverken de to ældste børns aktuelle modvilje mod samvær hos faren eller øvrige fremkomne forhold giver grundlag for at ændre resultatet.
Afgørelse:
- Østre Landsret stadfæster Familierettens dom.
- Ingen af parterne får sagsomkostninger for landsretten betalt af den anden.
Samlet set betyder dommen, at bopælen for børnene forbliver hos mor, og at farens ønske om en ændret og mere specifikt fastlagt samværsordning (subsidiært) ikke blev gennemført.