Højesterets dom: ægtefællelovens § 32 kræver, at aftale om formuedeling er indgået i forbindelse med skilsmisse

Dokumentet er en dom fra Højesteret om, hvorvidt to utinglyste aftaler om formuedeling mellem ægtefæller var gyldige efter ægtefællelovens § 32. Sagen handlede om to aftaler, som blev indgået i slutningen af marts 2019, ca. 4½ måned før den ene ægtefælle den 14. august 2019 indgav anmodning om skilsmisse. Den anden ægtefælle forlod det fælles hjem den 11. august 2019.

Det centrale spørgsmål var, om aftalerne kunne sidestilles med at være indgået “i forbindelse med” separation eller skilsmisse, så de kunne være gyldige uden tinglysning ved bodelingen. Højesteret gennemgik retsreglerne for forhåndsaftaler om formuedeling: Som udgangspunkt kræver gyldighed en ægtepagt, der skal tinglyses. Men efter § 32 kan der undtagelsesvis gyldigt indgås aftale uden tinglysning, hvis aftalen er indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Højesteret lagde vægt på, at vurderingen først og fremmest skal baseres på, om aftalen er indgået efter eller umiddelbart før, at der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse. Hvis aftalen ligger længere tilbage, kan den kun anses for indgået i forbindelse med skilsmissen i særlige tilfælde. For at kunne falde i sådanne særlige tilfælde skal den part, der påberåber sig aftalen, kunne dokumentere, at separation eller skilsmisse allerede var aktuel på aftaletidspunktet. Som eksempler nævnes, at separation eller skilsmisse tydeligt var endeligt besluttet, og at andre omstændigheder underbygger dette, fx at samlivet blev ophævet samtidig, eller at der var et væsentligt behov for at opretholde den fælles bopæl i en begrænset periode.

På baggrund af sagens oplysninger fandt Højesteret, at aftalerne var indgået ca. 4½ måned før skilsmisseanmodningen og derfor ikke var indgået umiddelbart før. Der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at skilsmissen allerede var aktuel på aftaletidspunktet i marts 2019. Højesteret fastslog derfor, at aftalerne var ugyldige. Landsretten var nået til samme resultat.

Målgruppen for dokumentets nyhedsværdi er især ægtefæller og juridiske rådgivere, der i skilsmisse- eller separationsforløb overvejer aftaler om formuedeling. Dommen er relevant for personer, der forsøger at gøre utinglyste formuedelingsaftaler gældende under henvisning til § 32, fordi dommen understreger, at tidsnærhed til skilsmisseanmodningen normalt er afgørende, og at længerevarende tid før anmodningen kræver dokumentation for, at separation eller skilsmisse allerede var endeligt eller reelt på tale på aftaletidspunktet.