Vejledningen forklarer Arbejdstilsynets fortolkning af udvalgte regler om ergonomisk arbejdsmiljø. Den gennemgår manuel håndtering (løft, bæring, træk/skub, personer), arbejdsstillinger/bevægelser samt ensidigt belastende arbejde.
Dokumentet er en AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø, gældende fra 15. december 2025 og opdateret 1. oktober 2026. Den oplyser om Arbejdstilsynets fortolkning af udvalgte arbejdsmiljøregler og om administrativ praksis, dvs. at den beskrevne fremgangsmåde typisk anses for i overensstemmelse med reglerne, men at andre løsninger kan være lovlige afhængigt af en konkret vurdering.
Vejledningen afgrænser, at den ikke gennemgår alle ergonomiregler, men fokuserer på områder hvor der kan være behov for nærmere forklaring. Ergonomi forklares som ergonomiske påvirkninger, der opstår ved arbejdets udførelse, organisering og rammer.
Målgruppen er primært arbejdsgivere, fordi arbejdsgiveren har hovedansvaret for at sikre, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Den henvender sig også til arbejdsledere, arbejdsmiljøorganisationen og andre ansatte, der arbejder med arbejdsmiljø. Reglerne omfatter alle ansatte uanset ansættelsesform (fx projektansatte, vikarer, elever mv.), og arbejdsledere omfattes også.
Indholdsmæssigt er vejledningen opdelt i tre kapitler:
1) Manuel håndtering (løft, bæring, træk/skub og manuel håndtering af personer)
- Manual håndtering defineres som arbejde hvor en person (eller flere) flytter byrder ved bl.a. løft, bæring, træk og skub, inkl. genstande, personer eller dyr. Det fremhæves, at manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at risikovurderingen især skal tage højde for byrdens beskaffenhed, den nødvendige fysiske anstrengelse samt arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforhold i øvrigt.
- Løft: Ved vurdering af risiko lægges der i administrativ praksis især vægt på byrdens vægt i relation til rækkeafstanden (afstanden fra byrdens tyngdelinje til løfterens lænderyg, nærmere specificeret). Vejledningen beskriver grænser og en løftemodel: løft i længere rækkeafstand end 3/4-armsafstand omfattes ikke af det angivne skema og skal vurderes særskilt, da de typisk indebærer risiko. Der indgår også forværrende faktorer i fire hovedgrupper (byrdens beskaffenhed, fysisk anstrengelse, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforhold i øvrigt). Vejledningen angiver, at to-/flerepersoners løft ikke kan erstatte egnede tekniske hjælpemidler. Der gives praktiske tommelfingergrænser for to-personers løft (ca. 70% af hvad den enkelte ellers kunne løfte). For vurdering i “gult område” beskrives tre forudsætningsfaktorer (foroverbøjning, vrid/asymmetrisk løft, løftede arme i/over skulderhøjde) samt at løftefrekvens og varighed derefter skal indgå. Der angives kombinationer, hvor belastningen typisk vurderes som normalt ikke sundhedsskadelig eller derimod som sundhedsskadelig afhængigt af frekvens og varighed.
- Samlet daglig løftemængde: Ved mange løft skal den samlede vægt pr. ansat pr. dag vurderes ved at lægge vægtmængderne sammen (og gange med antal gentagelser). Der gives administrative grænse-/tommelfingerkrav for hvornår der skal træffes foranstaltninger, afhængigt af løftetype og rækkeafstand. Der anføres også, at løft i “grønt område” ikke skal medregnes i den samlede daglige løftemængde, og at grænser skal justeres, hvis øvrige forværrende faktorer er til stede.
- Bæring: Ved bæring lægges især vægt på byrdens vægt, bæretid og arbejdsstilling, samt om personen står stille eller bevæger sig. Vejledningen angiver, at løftemodellen ikke kan bruges direkte ved bæring under gang (over en afstand på ca. 2 meter), og at den maksimale vægt skal nedsættes væsentligt. Der gives vejledende vægtgrænser for hvornår der skal træffes foranstaltninger, og der beskrives særlige hensyn til transportvejens længde og beskaffenhed, herunder at bæring på trapper er særligt belastende. Ved byrder i gult område angives en tommelfingergrænse for transportvejens længde på plant underlag, samt at trappetrin svarer til en vis bæreafstand. Der fremhæves også at transportveje ved gang skal være plane, ryddelige og veloplyste, stabile og ikke glatte, og at langvarig eller gentagen bæring er en forværrende faktor.
- Træk og skub: Vurderingen fokuserer på den kraft, der skal præsteres ved igangsætning, vedligeholdelse, stop og drejning, samt at helbredsrisiko påvirkes af om underlaget er skråt og af byrdens vægt. Der nævnes et eksempel på, at en stigning (fx 1:4) kan gøre totalvægt kritisk. Vejledningen angiver, hvilke elementer der skal indgå i vurderingen i administrativ praksis: transportmateriellets design og vedligeholdelse (hjul, dæk, mulighed for hjul der kan dreje/eller er retningsfastlåst), underlagets beskaffenhed (køremodstand/friktion), pladsforhold (for at undgå spænd og uegnede arbejdsstillinger), synsforhold (udsyn og belysning), hastigheds- og retningsændringer (store kraftpåvirkninger) samt arbejdsfrekvens/varighed (kontinuerligt træk/skub skal afbrydes eller suppleres med pauser).
2) Manuel håndtering af personer
- Manuel håndtering af personer adskiller sig fra håndtering af byrder ved bl.a. uforudsigelighed. Der skelnes mellem forflytning (hvor man reducerer belastningen ved fx at glide, dreje, vende, trække eller skubbe personen i stedet for at løfte direkte) og håndtering af kropsdele. Manuel løft af kropsdele betragtes efter praksis ikke som “løft” i samme forstand og skal derfor ikke vurderes som løft.
- Løft af personer: Manuelle løft hvor hele personens vægt løftes fri af underlaget vurderes som udgangspunkt kun fuldt forsvarlige i forbindelse med mindre børn. Ved løft af personer skal der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, men der kan være akutte og helt særlige undtagelser i politi-, brand- og redningsarbejde. Hvis der anvendes mekanisk lift eller andet teknisk hjælpemiddel, anses det ikke som manuelt løft.
- Vurdering af risiko ved manuel håndtering af personer: Vejledningen beskriver, at særlige forhold skal indgå: personens evne, vilje og funktionsniveau; personens oplevelse og eventuelle smerter/grænseoverskridende oplevelse; samt personens statur (vægt og størrelse). Derudover nævnes andre forhold som type af hjælp der ydes, antal hjælpere, tid til opgaven, arbejdsstedets indretning, adgang til og brug af tekniske hjælpemidler samt oplæring og instruktion i forflytningsteknik.
- Der fremhæves også etiske aspekter (hensyn til smertereaktioner og værdighed/blufærdighed).
3) Arbejdsstillinger og -bevægelser
- Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra en samlet vurdering af fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold. Ergonomi omfatter bl.a. arbejdsstillinger og bevægelser, og der skal undgås unødige fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger/bevægelser.
- Arbejdsstillinger og -bevægelser defineres som den position og de bevægelser, arbejdet udføres i, fx siddende/stående/hugsiddende/knælende/liggende, samt bevægelser som foroverbøjning/rotation af ryggen, løft af arme og bøjning af knæ/hofter.
- Vurderingen skal efter administrativ praksis baseres på fire parametre: hvor ekstrem arbejdsstillingen/bevægelsen er (afstand fra anatomisk normalstilling), forværrende faktorer (fx trange pladsforhold, fastlåste stillinger, kraftanvendelse og/eller tempokrav), hvor ofte belastningen forekommer (del af arbejdsdagen vs. periodisk eller sjældent) og hvor længe den forekommer (langvarigt, i mellemlange sekvenser eller kortvarigt). Ingen parameter kan stå alene; der skal altid vurderes samlet. Vejledningen beskriver brug af “rød/gul/grøn” forståelser for sundhedsskade: i rødt område anses belastningen som sundhedsskadelig, i gult skal opgaven vurderes nærmere, og i grønt anses belastningen normalt ikke som sundhedsskadelig.
4) Ensidigt, belastende arbejde (EBA) og ensidigt gentaget arbejde (EGA)
- Arbejde med ensidigt belastende arbejde skal som udgangspunkt undgås eller begrænses, hvis det medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, i sammenhæng med kravet om fuldt forsvarlig udførelse af arbejdet.
- EBA defineres som arbejde med ensartede ergonomiske, fysiske og/eller psykosociale påvirkninger over længere tid, som udgør en væsentlig del af arbejdsdagen. Eksempler nævnes, bl.a. transportbåndsarbejde, statisk holde- og/eller bærearbejde, fastlåste arbejdsstillinger ved maskinbetjening, syns-/koncentrationskrævende arbejde og monotont arbejde. Vejledningen bemærker, at EBA-typer kan forekomme hver for sig men ofte i kombination.
- Vurdering af risiko ved EBA/EGA: Der lægges især vægt på arbejdets varighed og evt. intensitet, således at jo mere intensive belastninger er, desto kortere varighed skal der til, før der er fare for helbredsforringelse. Varighed opgøres som samlet tid, hvor den samme kropsdel påvirkes ensidigt, og tidsperioder med forskellige funktioner, der påvirker samme kropsdel, skal lægges sammen. Intensiteten afhænger af forværrende faktorer.
- EGA er en delmængde af EBA, hvor ensartede arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed. Der gives en praktisk grænse for hvornår arbejde ikke betragtes som ensidigt gentaget (hvis de ensartede bevægelser samlet udgør mindre end ca. 10% af arbejdstiden). Vurderingen starter med en klassificering som høj- eller lavrepetitivt, baseret på cyklustid eller observationstid, og der gives kriterier for højrepetitivitet.
Dokumentet fortsætter efter det viste uddrag med beskrivelse af forværrende faktorer for EBA/EGA, men selve teksten her stopper midt i dette afsnit.