Retten gav medhold i, at ca. 49 måneders udlandsophold (2008-2012) skulle medregnes som bopælstid i Danmark, fordi opholdet blev anset som beskæftigelse i offentlig dansk interesse. Øvrige perioder blev ikke medregnet.
Dokumentet er en dom fra retten (afsagt 31. august 2026) i en sag om, hvorvidt en ansøgers udlandsophold skal indgå i beregningen af bopælstid ved fuld førtidspension. Sagen tager udgangspunkt i reglerne om, at ret til fuld førtidspension afhænger af fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af optjeningsperioden, og at visse udlandsophold kan sidestilles med bopæl her i riget.
Dokumentet gennemgår tre særskilte udlands-/tidsperioder:
1) 22. april 2001 – 1. november 2002: Retten fandt, at ansøgeren ikke havde godtgjort, at han opholdt sig i udlandet med henblik på uddannelse. Selvom han modtog SU under indskrivning på et dansk uddannelsessted, manglede der dokumentation for studieaktivitet på Universitet Yemen (fx indskrivnings- eller eksamensbeviser). Derfor blev Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet for denne periode, og perioden blev ikke medregnet.
2) 1. maj 2006 – 1. marts 2007: Retten fandt, at ansøgeren ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han havde fast bopæl i Danmark i perioden. Folkeregisterregistrering kunne derfor ikke tilsidesættes. Retten lagde vægt på, at ansøgeren ikke fremlagde dokumentation (fx husleje, faste udgifter, kontoudtog) eller anden bevisførelse for faktisk fast bopæl. Derfor fik ansøgeren ikke medhold for perioden.
3) 15. juni 2008 – 13. juli 2012: Her var det centrale, om ansøgerens ophold/rejser i udlandet skete i samarbejde med og mod vederlag fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) med det formål at levere oplysninger til efterretningstjenesten. Ansøgeren fremlagde materiale som bl.a. oplysninger om pengeoverførsler, kvitteringer for valutaveksling samt private fotos, og derudover avisartikler, nyheds-/dokumentarudsendelser og boguddrag. Retten lagde også vægt på, at Ankestyrelsen tidligere havde anerkendt tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgeren havde fungeret som kilde for PET. Efter en samlet vurdering fandt retten, at ansøgeren havde godtgjort samarbejde med PET og modtagelse af løbende honorarer for at levere oplysninger om radikaliserede islamistiske miljøer. Retten vurderede, at der var tale om beskæftigelse i offentlig dansk interesse i et sådant omfang, at opholdet faldt ind under den bestemmelse, hvor sådanne udlandsophold kan sidestilles med bopælstid. Retten bemærkede endvidere, at PET i tråd med praksis ikke havde ønsket at bekræfte/afkræfte samarbejdet, uden at det kunne skade ansøgeren.
Konsekvensen af dommen: Retten besluttede, at ca. 49 måneder fra 15. juni 2008 til 13. juli 2012 skulle lægges til bopælstiden. På den baggrund blev ansøgeren berettiget til 82 procent af en fuld dansk førtidspension. Ankestyrelsen blev derfor pålagt at anerkende berettigelsen og betale sagsomkostninger på 59.500 kr. til ansøgeren.
Målgruppe/praksisbetydning: Dommen er relevant for personer, der søger førtidspension og har ophold i udlandet, hvor de ønsker udlandsperioder medregnet som bopælstid. Især personer, der mener at have haft en form for beskæftigelse i offentlig dansk interesse (her illustreret ved dokumenteret samarbejde mod honorar med PET), kan bruge dommen som støtte for, at dokumentation for honorar og hovedbeskæftigelse kan være afgørende for medregning. Dommen viser også, at der for andre udlandsformål (fx uddannelse) kræves konkret dokumentation for studieaktivitet, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at have modtaget SU uden nærmere dokumentation.