For mange virksomheder eller institutioner er projekter noget der opstår og eksistere fra tid til anden. For andre, er det en fast integreret del af hverdagen - med faste projektmodeller og en synlig organisation der understøtter disse. Uanset, så er det at styrer projekter ikke nogen matematisk videnskab, der kan sættes på formel - og hvor effekten af indsatsen er garanteret. For os er erfaringen med at kører projekter, herunder "fornemmelsen" for hvad der skal sættes særligt opmærksomhed på, det vigtigste element i et projektforløb - og det er præcist det vi kan tilbyde ind i dine digitale projekter.

Vi har opdelt vores services i en række specifikke indsatsområder som du kan læse nærerem om herunder. Til toppen

Er dit projekt forankret på et tilstrækkeligt projektgrundlag? Projektgrundlaget er det fundament som et projekt bygger på. Det er her man låser sig på en række parametre som f.eks. styringsmodel, rolle/ansvars fordelingen, succeskriterier m.v. Omfanget af projektgrundlaget bør variere meget efter projekttype og formålet med et projekt - men det er et vigtigt element som i mange tilfælde kan give den erfarne projektleder en ide om projektet er på vej imod en succes - eller om det bliver et projekt med mange bump på vejen. Til toppen

Interessentanalysen er et vigtigt værktøj i projektlederens værktøjskasse. Omfanget og formålet med interessentanalyser vil variere fra projektet til projektet - men skal grundlæggende afdække hvem der har en interesse, hvad denne er og hvordan disse bidrager til, at projektet kan nå sine mål. Vi oplevere ofte, at projekter starter med en stærk interessentanalyse, men at projektet ikke lykkes med at brug og vedligeholde denne. I mange større og mere komplekse organisationer er en af de grundlæggende succeskriterier netop en aktivitets interessenter og bidragsydere – og er man ikke i kontrol med dem, kan det være meget svært at realisere de mål og resultater et projekt skal skabe. Til toppen

Det meste af det vi foretager os som mennesker er grundlæggende baseret på risiko- og konsekvensvurderinger. De fleste foretages hurtigt og uden nærmere analyse og afgøres ud fra egen erfaringer eller tillid i den situation man befinder sig i. Når vi taler digitale projekter, så er arbejdet med risikoer et absolut kardinalpunkt, hvis væsentlighed ikke kan understreges nok.

Risikohåndteringen i praksis vil variere fra projektet til projekt og er mange gange situationsbestemt, men formålet med at have en risikohåndtering er forholdsvis generel. Dette formål inkluderer bl.a. at få opsamlet, beskrevet og sikret mitigering på identificerede risikoer, men lige så vigtigt, at få implementeret det vi kalder " bekymringsstyring" blandt projektets interessenter. Vi oplevere desværre ofte, at er der forskellige bekymringer hos forskellige interessenter i et projekt, så kan disse få en nærmest ødelæggende effekt på den samlede fremdrift, herunder projektets "stemning". Risikohåndteringen skal sikre dette ikke sker – og skal være synlig og samlende på tværes af mange faktorer og interessenter – og der skal være en klar sammenhæng mellem risikohåndteringen og den kommunikationsstrategi man arbejder med. Til toppen

Tids- og aktivitetsplanen - den fælles og styrende - er et vigtigt element i alle projekter. Når vi skriver "den fælles og styrende" så skyldes det, at vi ofte oplever at den kun findes i en opdateret form mentalt hos en eller flere af projektets styrende deltagere, men at den selv her ikke altid er helt afstemt i detaljen. Alt efter projektmodel, kan dele af projektplanen være synlig og meget klar i form af sprintplaner, tavleplaner m.v. men det er ikke altid tilstrækkeligt. Tids- og aktivitetsplaner kan også i mange sammenhænge indeholde væsentligt milepæle og dertilhørende succesbeskrivelser. Bruger man det rigtige ”værktøj”, kan projektets interessenter hurtigt få overblik, samt bidrage med en løbende vurdering og kvalificering af projektets fremdrift, samt evne til at sikre den succes man gerne vil opnå. Til toppen

Der findes en række værktøjer som kan bringes i anvendelse. Type, omfang og indholdet i disse kan (og bør) variere meget alt efter det konkrete projekt. Af eksempler kan nævners, Projekt charter, ressourceplan, referatskabeloner til styregruppe, teknikgruppe m.v., statusrapporter, budgetter, ændringsstyrings form, kvalitetsstyringsplan, beslutningslog, problemløsningsmetoder, konflikthåndteringsskabelon, dokumentationsskabelon(proces), kvalitetssikring- og testspecifikationer osv. osv. Der er mange fordele ved at bruge et fast – og professionelt udarbejdet - sæt af skabeloner i dit projekt herunder bl.a. en bredere perspektivering og afdækning af et emne samt en genkendelighed i den organisation man arbejder i. Når man opnår et vist modenhedsniveau i sin evne til at arbejde med projekter, vil interessenter i organisationen aktive begynde at efterspørge problemstillinger belyst i specifikke skabelonstyper. Til toppen