Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse fra 1. oktober 2025 om, at barnet frigives til adoption uden samtykke. Retten lægger vægt på varige begrænsninger i forældrenes forældreevne og hensynet til barnets stabilitet.
Dokumentet er en dom fra Retten i Holstebro af 29. januar 2026 i en sag om adoption uden biologiske forældres samtykke.
Sagens forløb og påstande:
- Ankestyrelsen traf 1. oktober 2025 afgørelse om at frigive barnet til adoption.
- Biologisk mor og biologisk far bad om, at Ankestyrelsens afgørelse indbringes for retten.
- Forældrene nedlagde påstand om, at rettens skulle ophæve Ankestyrelsens afgørelse.
- Ankestyrelsens repræsentant nedlagde påstand om, at afgørelsen skulle opretholdes.
- Barnet var repræsenteret ved en advokat og tilsluttede sig Ankestyrelsens resultat.
Hovedindhold i Ankestyrelsens grundlag (som retten henviser til og lægger til grund):
- Betingelserne for anbringelse uden samtykke efter barnets lov blev anset for opfyldt.
- Det blev vurderet, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til barnets bedste, stabilitet og kontinuitet var det mest hensigtsmæssige.
- Forældrenes forældreevne blev vurderet som begrænset og med varighedspersonlige vanskeligheder, herunder blandt andet kognitive og mentaliseringsmæssige vanskeligheder (navngivne forhold fremgår i dokumentets gengivelse af Ankestyrelsens begrundelse), samt risiko for utilstrækkelig omsorg.
- Ankestyrelsen lagde vægt på tidligere vurderinger og forældrekompetenceundersøgelser, samt at der samlet set var begrænset udviklingspotentiale.
- Barnet blev beskrevet som trivselsmæssigt velfungerende i plejefamilien. Retten lagde også vægt på, at barnet kort tid efter fødslen blev anbragt og udvikler sig godt, samt at der ikke var hindrende søskenderelationer.
- Retten bemærker, at der var gennemført støttet samvær, men at samværet ikke ændrede vurderingen af, at adoption var nødvendig af hensyn til barnets udvikling og stabilitet.
Parternes argumenter for retten:
- Forældrene gjorde overordnet gældende, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at de var ude af stand til at varetage omsorgen hverken nu eller senere, og at de ikke havde fået en “rimelig chance” til at vise deres evner.
- Forældrene anførte, at vurderingen efter deres opfattelse byggede for meget på deres baggrund og ikke på en tilstrækkelig og sikker prognose for fremtidig forældreevne.
- Forældrene bestridte også, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet var opfyldt.
- Barnets advokat tilsluttede sig, at væsentlige hensyn taler for bortadoption. Der blev bl.a. lagt vægt på barnets alder, barnets trivsel i den aktuelle/kommende ramme, at skift og uforudsigelighed kan undgås ved adoption, samt at forældrenes muligheder for senere hjemgivelse ikke blev anset for realistiske.
Rettens begrundelse og resultat:
- Retten fandt, at det var bevist, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet efter barnets lov § 47 var opfyldt.
- Retten lagde til grund, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.
- Retten fandt endvidere, at adoption af hensyn til kontinuitet og stabilitet i barnets opvækst er bedst for barnet.
- Retten bemærkede, at gennemførelsen af samvær ikke fører til en ændret vurdering.
- Som følge heraf opretholdte retten Ankestyrelsens afgørelse: barnet frigives til adoption.
Hvad dokumentet især signalerer som nyhedsværdi/praksis i forhold til målgruppen:
- Afgørelsen understreger, at retten kan opretholde frigivelse til adoption uden samtykke, når forældres forældreevne vurderes som varigt utilstrækkelig, og når hensynet til stabilitet og kontinuitet vejer tungt.
- Støttet samvær kan efter omstændighederne gennemføres uden at ændre konklusionen, hvis samværet ikke vurderes at kunne føre til tilstrækkelig forældreevne.
- Barnets trivsel i den nuværende pleje/ramme og barnets alder kan spille en central rolle i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet.