Grønlands Landsret stadfæstede kredsrettens afgørelse om fortsat psykiatrisk behandlings-/tilsynsforanstaltning. Retten lagde vægt på retspsykiatrisk og Kriminalforsorgens vurderinger af høj risiko ved ophævelse.
Dokumentet er en beslutning fra Grønlands Landsret (afsagt 15. april 2026) i en kæresag mellem Anklagemyndigheden og en domfældt person.
1) Sagens indhold og centrale vurderinger
- I 1. instans (Qeqqa Kredsret) var der tidligere truffet beslutning om en foranstaltning efter kriminalloven: Domfældte fik behandling på psykiatrisk hospital i Grønland eller under tilsyn samt under udskrivning tillige under tilsyn af Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen, i samråd med behandlende læge, skulle kunne bestemme om genindlæggelse.
- Der var fastsat vilkår om misbrugsbehandling og om økonomi under udskrivning.
- Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen.
- Under kæresagen var der ingen supplerende oplysninger.
- Domfældte mødte ikke for landsretten.
- Landsretten byggede afgørelsen især på to udtalelser:
- En retspsykiatrisk lægelig udtalelse (16. januar 2026).
- En udtalelse fra Kriminalforsorgen (6. februar 2026).
- Retten fandt, at det på baggrund af udtalelserne fortsat var nødvendigt at opretholde foranstaltningen.
- Af retspsykiatrisk vurdering fremgik bl.a., at domfældte vurderedes uden sygdomsindsigt.
- Retten lagde vægt på, at risikoen blev vurderet som høj, hvis foranstaltningen ophæves, herunder risiko for medicinsvigt, social deroute og tilbagefald til ny og ligeartet kriminalitet.
- Landsretten bemærkede samtidig, at foranstaltningen ikke skulle opretholdes i længere tid eller i videre omfang end nødvendigt.
- Resultat: Landsretten stadfæstede kredsrettens beslutning om at opretholde foranstaltningen.
- Omkostninger: Statskassen skulle betale sagens omkostninger.
2) Målgruppe og konsekvenser/praksis
- Dokumentet vedrører domfældte, der er underlagt en psykiatrisk behandlings-/tilsynsforanstaltning efter kriminalloven (her om proceduren i relation til ophævelse, jf. kriminallovens § 159, stk. 2).
- For denne persongruppe indebærer afgørelsen, at landsretten kan fastholde en foranstaltning, hvis retspsykiatriske og kriminalforsorgsmæssige vurderinger peger på manglende sygdomsindsigt og høj risiko for tilbagefald, medicinsvigt og social deroute.
- Praktisk understreger afgørelsen også, at foranstaltningen ikke skal være mere omfattende eller vare længere end nødvendigt, og at afgørelsen bygger på konkrete faglige udtalelser samt oplysninger om bl.a. nylige indlæggelser.